220
hai det største Spændingsfald vil hurtigst give efter og altsaa give den
mindste procentvise Andel i Belastningen. Ovenstaaende Ligning vil da
faa følgende Form:
— »AP — ~-AP — AP
Ni r~N2 -N^3
Lad os nu tænke os, al vi belaster Sekundærnettet med 250 KVA
(lig Summen af de paastemplede normale Belastninger). Vi vil da faa:
samt B{ + B., + b3 = 250 KVA.
Heraf lindes:
^ = 117 KVA, Æ2 = 94 KVA, B3 = 39 KVA.
Del ses deraf, at 1 ranslormator I er overbelastet med 17%, medens
begge de andre er for lidt belastede.
Hvis Forholdet havde været saaledes:
Transf. I, 100 KVA, AP = 3 %
Transf. II, 100 KVA, AP = 2,5 %
Transf. III, 50 KVA, AP = 2 %
vilde vi have faaet
Bi = <84,6 KVA, B2 = 102 KVA, B3 = 63,4 KVA,
B, + B., + B3 = 250 KVA.
Den lille
ca. 27%, hvis
Naar den lille Transformator ikke maa belastes med
male 100%, maa derfor
182 KVA i Stedet for 250
I ranslormator bliver i dette Tilfælde overbelastet med
man ønsker, at de tre Transformatorer skal afgive 250 KVA.
—--------------[ mere end de nor-
hele Belastningen formindskes med 27 % til
KVA.
Fig. 220.
Ved trefasede Transformatorer maa
der ligeledes ved god Paralleldrift fordres
samme Omsætningsforhold, samme Kortslut-
ningsspænding og samme Faseretning. Dette
sidste Punkt er noget vanskeligere end ved
Enfasetransformatorer, idet Faseretningen af-
hænger af Viklingsmaaden: Trekant, Stjerne
eller Zigzag. Transformatorerne kan med Hen-
syn til deres Bevikling deles i 3 Grupper (Fig.
220), og alle Transformatorer indenfor en saa-
dan Gruppe vil da kunne arbejde sammen i
Parallelforbindelse, naar iøvrigt de andre Be-
tingelser er opfyldle. Selvfølgeligt maa man
ogsaa her ved Hjælp af Lamper eller Volt-
meter sørge for at det er de rigtige Faser, der
bliver lovbundet, idet Spændingsdifferenserne