222
er saaledes paa en almindelig Transformator lige mange kg Kobber i
Primærbeviklingen og i Sekundærbeviklingen.
Man kan derfor for den almindelige Transformator sætte Kobber-
vægtene Q{ — Q2 og den samlede Vægt
Q = * (N, J, + N2 J2) = Qx 4- Q2 = 2Qr.
For Autotransformatoren faas:
Q. = k ((X, - N,) Jx + N. (J, — ,
hvoraf udregnes:
()x. = () — k- 2N2J1.
Besparelsen svarer altsaa til 2N2 primære Vindinger eller til — af
hele Vægten, idet man har:
V 9 1
Besparelsen = k-2-N2Jr — k 2- J — — ■ Qt — Q.
Autotransformatoren kaldes derfor ogsaa Sparetransformatoren.
Naar man sekundært skal bruge den halve Netspænding, vil man
kunne fordele Belastningen ligeligt mellem en Midterklemme og de to
Yderklemmer.
I dette Tilfælde skulde Besparelsen blive alt Kobberet, idet der ikke
skulde gaa nogen Strøm i Beviklingen. Dette passer imidlertid ikke,
idet Transformatorens sædvanlige Tomgangsstrøm Jo altid vil være til-
stede, og Viklingen maa dels under Hensyn hertil, dels under Hensyn
til mulig skæv Belastning Jm have et rimeligt Tværsnit.
Autotransformatoren virker da paa ganske lignende Maade som
Spændingsdeler ved dette Trelederanlæg for Vekselstrøm som et Batteri
virker ved et Trelederanlæg for Jævnstrøm. Hvis Batteriet ligesom Auto-
transformatoren optog en stadig Ladestrøm J\_ (Magnetiseringsstrøm), vilde
Ligheden være komplet.