Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
228 d. Induktionsspoler [chocking coil — Drosselspille]. En Induktionsspole er ganske simpelt en induktiv Modstand. Spæn- dingsfaldet i den er proportionalt med Strømmen igennem den ligesom ved en ohmsk Modstand. Den anbringes i Serie med den egentlige Forbrugsgenstand for Eks. foran en Buelampe. Induktionsspolen maa derfor være beregnet til at kunne taale den maksimale Strøm, Forbrugs- genstanden kræver. Den bygges gerne i Form af en Transformator med kun 1 Viklings- system. For at der kan frembringes et tilstrækkeligt stort induktivt Spændingsfald i Spolen, maa man sørge for en stor Spredning og en stor wattløs Magnetiseringsstrøm, hvilket bedst opnaas ved at sørge for en vis Luftafstand et Sted i det magnetiske Kredsløb. Gøres paa den anden Side Luftafstanden altfor stor, bliver Virkningen svækket. Induktionsspoler har navnlig fundet en Del Anvendelse som Forlags- modstande til Buelamper i Stedet for ohmske Modstande, idet Watttabet i Spolen jo er meget lille, men de fleste Steder forbydes denne Anvendelse af Elektricitetsværket paa Grund af den stærke Faseforskydning, de frem- bringer paa Nettet. Endvidere anvendes Induktionsspoler uden Jern i Forbindelse med forskellige Slags Apparater til Overspændingsbeskyttelse. 13. Vekselstrømsmaskinerne. a. Oversigt over de forskellige Typer. Generatorerne for Vekselstrøm er sædvanligvis trefasede eller en- fasede. De trefasede Maskiner bruges sædvanligt. ved de almindelige Anlæg til Lys og Kraft. De enfasede Generatorer bruges nærmest kun ved Anlæg til Banedrift. I sjældnere Tilfælde anvendes tofasede Maskiner, og da navnlig ved ældre Anlæg. De almindeligst anvendte Motorer er de trefasede Induktionsmotorer, samt i visse Tilfælde de trefasede Synkronmotorer. Enfasede Induktionsmotorer og Synkronmotorer anvendes næsten aldrig, idet man i Stedet herfor vil foretrække enfasede Kommutator- motorer. Til specielle Formaal anvendes undertiden trefasede Kommutator- m otorer. Til Overføring af Vekselstrøm til Jævnstrøm eller omvendt anvendes Kombinationer af Vekselstrømsmaskiner med Jævnstrømsmaskiner, eller ogsaa de dertil særligt konstruerede Typer Etankeromformere og Kaskade- omformere. b. Frekvens og Omløbstal. Det sædvanligt anvendte Periodetal til Lys og Kraft er i Europa f'« = 50, i Amerika = 60. I enkelte Tilfælde anvendes ~ = 25 f. Eks. ved Trollhättan, men dette lave Periodelal kan ikke anses for heldigt, da man kan se Lysets