Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
231 14. Den almindelige trefasede Induktionsmotor. a. Konstruktion. Paa Side 82 er forklaret, hvorledes det trefasede Drejefelt opstaar, og hvorledes dette kan frembringe Bevægelse. Paa Fig. 96 er vist en Stator med 6 fremspringende Poler, idet hver af Faserne er viklet paa to modstaaende Poler. Det opstaaede Drejefelt faar Rotoren til at be- væge sig med Omdrejningstallet n2 i samme Retning som Drejefeltet, hvis synkrone Hastighed er /?. = —i--60. P Rotorstrømmenes Periodetal bliver — —-------— =------rxj.. 2 1 100 1 Størrelsen ö = 100 • —1 — n- kaldes det procentiske Slip. (Nederst Side 83 er Slippet regnet galt ud). Slippet er meget lille ved Tomgang, men vokser noget ved Belast- ning. Induktionsmotorens Stator bygges i Almindelighed ikke med frem- springende Poler som vist paa Fig. 96, men Viklingen lægges i Noter ligesom paa Synkronmaskinernes Stator. Se endvidere Fig. 233, der viser en 4-polet trefaset Induktionsmotor. Man har altsaa Jernet i Sta- toren fuldstændig jævnt fordelt hele Vejen rundt uden fremspringende Poler. Først naar Statorviklingen og Jernet er udført paa denne Maade, kan man faa et ideelt Drejefelt, der ikke generes af de magnetisk set daarligt ledende Luftrum mellem de fremspringende Poler. Rotoren bygges heller ikke som en Klump massivt Metal, men af Jern for at give en bedre ledende Vej for Kraftlinierne. Jern har imid- lertid ikke saa god en elektrisk Ledningsevne for Foucaultstrømmene, hvorfor man i særlige Noter lægger svære Kobberledere, der ved mindre Motorer ofte loddes eller nittes til en fælles svær Kobberring for begge Ender af Ankeret, hvorved faas et saakaldet Kortslutningsanker [squirrel cage armature - Käfigankér]. Disse tillades ved offentlige Elektricitets- værker i Almindelighed kun i Størrelser under ca. 3 HK. Ved private Anlæg (Fabrikker) anvendes Kortslutningsmotorer op til 100 HK eller mere. Ved almindelige Motorer over 3—5 HK lægges Lederne isolerede i Noterne og forbindes paa passende Maade indbyrdes til en særlig Vik- ling. Dette er, som vi straks skal se, nødvendigt af Hensyn til en hen- sigtsmæssig Igangsætning af Motoren uden altfor stærke Strømstød. Denne Rotorvikling udføres i Praksis gerne med 3 Faser i Stjernefor- bindelse, men iøvrigt kan en hvilkensomhelst llerfaset Vikling for det synkrone Poltal anvendes. For at man skal kunne faa Strømmen ud fra Rotoren til Igang- sætningsmodstanden, anbringes der 3 Kontaktringe med Børster af Kul eller Metal. Til Undgaaelse af Tabene ved disse Ringe under fuld Belast- ningsstrøm, naar Motoren er igangsat, og Modstanden kortsluttet, an-