231
14. Den almindelige trefasede Induktionsmotor.
a. Konstruktion.
Paa Side 82 er forklaret, hvorledes det trefasede Drejefelt opstaar,
og hvorledes dette kan frembringe Bevægelse. Paa Fig. 96 er vist en
Stator med 6 fremspringende Poler, idet hver af Faserne er viklet paa
to modstaaende Poler. Det opstaaede Drejefelt faar Rotoren til at be-
væge sig med Omdrejningstallet n2 i samme Retning som Drejefeltet,
hvis synkrone Hastighed er /?. = —i--60.
P
Rotorstrømmenes Periodetal bliver — —-------— =------rxj..
2 1 100 1
Størrelsen ö = 100 • —1 — n- kaldes det procentiske Slip. (Nederst
Side 83 er Slippet regnet galt ud).
Slippet er meget lille ved Tomgang, men vokser noget ved Belast-
ning.
Induktionsmotorens Stator bygges i Almindelighed ikke med frem-
springende Poler som vist paa Fig. 96, men Viklingen lægges i Noter
ligesom paa Synkronmaskinernes Stator. Se endvidere Fig. 233, der
viser en 4-polet trefaset Induktionsmotor. Man har altsaa Jernet i Sta-
toren fuldstændig jævnt fordelt hele Vejen rundt uden fremspringende
Poler. Først naar Statorviklingen og Jernet er udført paa denne Maade,
kan man faa et ideelt Drejefelt, der ikke generes af de magnetisk set
daarligt ledende Luftrum mellem de fremspringende Poler.
Rotoren bygges heller ikke som en Klump massivt Metal, men af
Jern for at give en bedre ledende Vej for Kraftlinierne. Jern har imid-
lertid ikke saa god en elektrisk Ledningsevne for Foucaultstrømmene,
hvorfor man i særlige Noter lægger svære Kobberledere, der ved mindre
Motorer ofte loddes eller nittes til en fælles svær Kobberring for begge
Ender af Ankeret, hvorved faas et saakaldet Kortslutningsanker [squirrel
cage armature - Käfigankér]. Disse tillades ved offentlige Elektricitets-
værker i Almindelighed kun i Størrelser under ca. 3 HK. Ved private
Anlæg (Fabrikker) anvendes Kortslutningsmotorer op til 100 HK eller
mere.
Ved almindelige Motorer over 3—5 HK lægges Lederne isolerede i
Noterne og forbindes paa passende Maade indbyrdes til en særlig Vik-
ling. Dette er, som vi straks skal se, nødvendigt af Hensyn til en hen-
sigtsmæssig Igangsætning af Motoren uden altfor stærke Strømstød.
Denne Rotorvikling udføres i Praksis gerne med 3 Faser i Stjernefor-
bindelse, men iøvrigt kan en hvilkensomhelst llerfaset Vikling for det
synkrone Poltal anvendes.
For at man skal kunne faa Strømmen ud fra Rotoren til Igang-
sætningsmodstanden, anbringes der 3 Kontaktringe med Børster af Kul
eller Metal. Til Undgaaelse af Tabene ved disse Ringe under fuld Belast-
ningsstrøm, naar Motoren er igangsat, og Modstanden kortsluttet, an-