243
Da Sti øm varmetabene, som vi ovenfor har set, er proportionale
med G2, vil vi i Stedet for Leddet af 2. Grad i foranstaaende Ligning
kunne indføre Strømvarmetabet, og vi faar da:
Afgivne Effekt A2 — k-<5 — Strøm varmetabene, og idet vi ser ganske
bort fra Jerntabene, faas
A2 = k-<5 — Tabene.
Da man almindeligt har
Afgivne Effekt = Tilførte Effekt — Tabene,
faas heraf, at
= Tilførte Effekt = k-<5.
En Sammenstilling giver da følgende Tabel:
1) Slippet = <j = k'-D
2) Strømvarmetab i Rotor = Q2 = k" ■ G2
3) Afgiven mek. Effekt = A2 = — o) c
4) Tilførte Effekt = — k""-G
5) Virkningsgrad rj = -1 = ö)
■Ai
Disse Ligninger maa dog kun betragtes som tilnærmelsesvis
rigtige.
d. Igangsætning af Induktionsmotorer.
Af ovenstaaende Ligning 1 fremgaar det, at saafremt man under
Starten ønsker et kraftigt Drejningsmoment, maa man sørge for et stort
Slip, hvilket opnaas ved Hjælp af ohmsk Modstand i Rotorkredsløbet,
idet man derved opnaar, at Spredningen og det ohmske Spændingstab
i Stator holdes nede paa saadanne Værdier, at Feltet ikke paavirkes i
altfor høj Grad, men stadigt kan betragtes som tilnærmelsesvist konstant.
Naar Strømvarmetabet i Rotorkredsløbet gøres stort, vil Slippet ifølge
Ligning 2 nødvendigvis blive stort. Jo mindre Modstanden Æ, i Rotor-
kredsløbet er, des mindre Spænding E2 kræves der for at fremskaffe den
ornødne Rotorstrøm J2, og des nærmere vil Motoren løbe op til syn-
kront Omløbstal. Gøres R2 stor, kræves større Spænding, og Slippet
maa blive større. Gøres R2 altfor stor, saaledes at J2 bliver meget lille,
vil D ifølge Ligningen D = k-J2 blive meget lille. Der maa altsaa være
en bestemt Mellemværdi af R2, der giver Maksimum for D.
Ligning 5 ses det, at naar g er stor, bliver Virkningsgraden q
lille, hvilket stemmer meget godt med, at R2 i dette Tilfælde er stor.