Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
253 Maskiner udført efter Viklingstype 3 anvendes saa godt som altid ved høje Spændinger, idet der, som det ses af Fig. 255, ikke findes nogen Krydsninger mellem de forskellige Dele af Viklingen. Dette letter den gode Isolering ganske overordentligt. Paa Fig. 256 er vist en saadan Enfasegenerator for høj Spænding, 18 Poler, 50 Perioder, 333 Omdr. pr. Minut. A er det lamellerede Anker- jern (Statorens effektive Jern). G er det støbte Stel, der bærer Anker- Fig. 256. Enfasegenei’ator (Brown, Boveri & Co.). jernet. Paa dette Stel er anbragt Skærme (ses kun i Snittet), der skal beskytte mod Berøring af Viklingen. M er de støbte Magnetpoler. E er Magnetbeviklingen. W er den enfasede Vikling. Af de 6 Noter pr. Pol udnyttes kun de 4. Enfasemaskiner bruges nærmest kun til Banedrift og da med lavt Periodetal 15, 162/3 eller 25.