263
staaende stille, ganske ligesom ved en Jævnstrømsmaskine, og iøvrigt saa-
ledes som det undertiden er Tilfældet med lavspændte Vekselstrøms-
maskiner.
Nordmagnetiske Kraftlinier afsættes opad (positivt), sydmagnetiske
nedad (negativt). Feltet i Polerne er tegnet punkteret (Bp). Feltet, der
er induceret i Ankerjernet, er fuldt optrukket (Ba); det er ligesaa stort,
men med modsat Fortegn, altsaa 180 ( faseforskudt.
Disse Kurver bliver nu staaende fast uafhængigt af, at Ankeret be-
væger sig tilhøjre, og det ses, at de enkelte Ankerledere derved vil blive
skaaret af det efter Sinuslinien varierende Felt, hvorfor der i hver al
Lederne vil opstaa en induceret sinusformet elektromotorisk Kraft.
Saasnart enhver af Lederne naar ud for et givet Punkt under en Pol,
vil der altid paa dette Sted i Lederne blive induceret en EMK proportio-
nal med Feltstyrken i dette Punkt. Ud for ethvert Punkt under Pol-
systemet vil der derfor i Anker viklingen herske en ganske bestemt EMK,
ligegyldigt hvilken af Lederne, der befinder sig i dette Punkt.
Denne EMK er størst i det Punkt, hvor B er størst. Vi afsætter den
saaledes, at den kommer til at ligge i Fase med Feltkurven i Anker.jernet.
Den opstaaede EMK er tegnet som en stiplet Sinuslinie (e).
Vi har altsaa nu set, at Feltet i Ankerjernet og EMK i Ankerlederne
staar i en ganske bestemt Stilling i Forhold til Feltet i Polerne. Selvom
vi altsaa tænker os Ankerlederne bevægende sig tilhøjre, vil alle disse
Kurver dog blive staaende fast i Forhold til Polsystemet. Delte vil ogsaa
gælde, hvis vi tænkte os Ankerlederne staaende fast og Polsystemet bevæ-
gende sig forbi disse. Alle Kurverne vil da bevæge sig rundt med Pol-
systemet i uforanderlig Stilling i Forhold til dette. Alle de følgende Be-
tragtninger vil da ogsaa være gyldige i begge disse Tilfælde.
Betragter vi igen Fig. 268, ses det, at efterhaanden som en vis Leder
bevæger sig hen til Stillingerne 1, 2, 3 . . . vil den befinde sig i Felterne
6i, b2, , og der induceres paa disse Steder i Lederne Spændingerne
ex, e2, e3 . . . .
Naar man derfor paa Tegningen fra det tilfældige Sted x, hvor en
Leder i Øjeblikket befinder sig, trækker en lodret Linie, vil man paa denne
kunne aflæse det Felt bx, som i det givne Øjeblik i Lederen inducerer den
ved Kurven angivne EMK ex.
Vi kan nu undersøge, hvor mange (^x) af Polhjulets Kraftlinier en
vis Leder har passeret, naar den for Ekspl. befinder sig i denne Stillin».
Naar en Leder har bevæget sig fra den ene neutrale Zone til den næste
over en positiv Poldeling, f. Eks. over Strækningen S —1 U under en
Nordpol (Fig. 268 og 269), er det indlysende, at den har passeret samt-
lige Kraftlinier udgaaende fra Nordpolen. Den samlede Sum af samtlige
i)ordmagnetiske Kraftlinier maa derfor blive Maksimum i den neutrale
Zone U. Bevæger Lederen sig videre ind under Sydpolen, faas en Sum-
mation af sydmagnetiske Kraftlinier, og Maksimum af denne Sammen-