Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
271 f. Den ideelle Vekselstrømsmaskines Spændingsdiagrammer. Af det foregaaende vil det ses, at alle de betragtede Vekselstrøms- maskiner, herunder ogsaa Transformatorerne, kan betragtes under eet fælles Synspunkt. De har alle en Del, den primære eller inducerende Del af Maskinen, hvorfra der udgaar et sinusformet Felt, som bevæger sig i Forhold til Le- derne, der befinder sig paa den sekundære eller inducerede Del af Maski- nen. Det er forsaavidt ligegyldigt, om det er den primære eller sekundære Del, der bevæger sig i Forhold til den anden. Begge Dele kan ogsaa staa stille (som i Transformatoren), naar saa blot Feltet bevæger sig. Til syvende og sidst viste det sig, at vi kan tænke os alle Kurver, der forestiller, Felt, Strøm, Spænding etc., staaende i bestemte faste Stillinger i Forhold til hinanden. Ved- Transformatorerne maa alle Kurverne tæn- kes at glide tværs hen over Vindingerne. Ved Maskiner, hvor Veksel- strømmen udvikles i eller føres til den stillestaaende Stator, roterer de alle paa een Gang med samme Hastighed (den synkrone Hastighed). Ved Maskiner med stillestaaende Polsystem og roterende Anker, vil alle Kur- verne staa stille. Ved at sammenligne Diagrammerne for Ankerreaktionen for de for- skellige Maskiner med de tilsvarende Diagrammer for JævnstrømsmasKi- nerne (Side 165—167), vil man se, at disse i Virkeligheden er ganske ens. Blot har vi ved Jævnstrømsmaskinerne Børster, som maa iorskydes, naar Ankerfeltet drejer sig paa Grund af Ankerreaktionen. Ved Veksel- strømsmaskinerne forskyder den neutrale Zone sig ogsaa, og Resultatet bliver ligesom ved Jævnstrømsmaskinerne en Forskydning og Forandring af Kraftlinierne. Spændingstabet hidrørende fra den af Ankerreaktionen frembragte Ændring af Kraftlinietallet medfører ikke noget Energitab med deraf følgende formindsket Virkningsgrad. Dette Spændingstab er derfor wattløst, og maa opfattes som et induktivt eller kapacitivt Spæn- dingsfald, der ligger faseforskudt 90 0 for Strømmen. Da Ankerreaktionens Virkning er proportional med Strømstyrken, vil det samlede Spændingsfald eller Spændingsstigning paa Grund af Ankerreaktionen og paa Grund af Spredningen kunne skrives som Es = J • X, hvor X altsaa maa opfattes som en induktiv eller kapacitiv Modstand. Desuden vil der være et Spændingsfald Er hidrørende fra den ohm- ske Modstand R i Beviklingen. Dette Spændingsfald er i Fase med Strøm- men og kan udtrykkes som Er =J -R. Det samlede Spændingsfald vil være AP = J }rR^^-