Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
 316 ringene paa lignende Maade som Modstandene K paa Fig. 311. Rotoren har Kortslutningsbevikling. Der sættes Spænding paa Transformatorens Primærside, hvorefter der vil gaa en stærk Strøm over til Etankeromformerens Anker. Start- motoren vil gaa i Gang og vil trække Maskinen op til omtrent synkron Hastighed, idet Jævnstrømsmaskinen i Mellemtiden vil magnetisere sig selv op. Det trefasede Drejefelt fra Transformatoren og Feltet i Jævn- strømsmaskinen vil nu fange hinanden, og Maskinen vil af sig selv løbe ind i Synkronisme. Derefter kortsluttes Startmotorens Statorvikling lang- somt ved Hjælp af en Afbryder K med Forkoblingsmodstand, idet man derved søger at dæmpe de Gnister, der ellers vilde opstaa paa Kommuta- toren ved den pludselige Kortslutning af den ret store induktive Mod- stand i Statorviklingen. Maskinen kan herefter parallelsættes paa Jævn- strømssiden. Startstrømmen er 30—50 pCt. af normal Strømstyrke. Reguleringen af Jævnstrømsspændingen volder lige- ledes en Del Vanskeligheder, idet en Forøgelse eller Formindskelse af Fel- tet nærmest kun foraarsager en forud- eller bagudilende wattløs Strøm uden nogen nævneværdig Ændring af Jævnstrømsspændingen. Man har derfor maattet anvende forskellige Kunstgreb til denne Spændingsregu- lering. 1) Ved at indskyde Selvinduktion foran Omformeren enten ved di- rekte at anbringe Induktionsspoler i Tilledningerne eller ved at bygge Transformatoren med stort induktivt Fald kan man opnaa en Variation af Spændingen ved almindelig Regulering af Feltet. Med stor Reaktans behøves kun en lille wattløs Strøm for at opnaa en given Spændings- variation, men samtidigt har man jo ogsaa indskudt den store induktive Modstand for Wattstrømmen. Med lille Reaktans behøves en større watt- løs Strøm HI at fremkalde en given Spændingsvariation, men samtidigt bliver Ankeret stærkere strømbelastet og derved opvarmet. I hvert Fald er KVA i Induktionsspolen lige saa mange p C t. af Omformerens KW, som man ønsker at forandre Spændingen. Man kan altsaa ikke beherske Spændingen for sig og Faseforskydningen for sig. Den induktive Mod- stand bidrager endvidere til at svække Omformerens Stabilitet overfor Pendulfænomener. Metoden anvendes navnlig ofte, naar man ved Kom- poundering ønsker en automatisk Spændingsregulering. 2) Der kan anbringes en Aut otr ansf ormator (Induktions- r e g u 1 a t o r) foran Maskinen. Der opstaar ganske vist en Faseforskyd- ning, som dog er saa ringe, at den næsten ingen Indflydelse faar. Desuden kan Faseforskydningen reguleres ret nafhængigt af Spændingen ved Hjælp af den almindelige MagnetreguJering. Induktionsregulaloren kan betje- nes automatisk ved Hjælp af en lille Motor, hvorved Kompoundering kan opnaas. Metoden vinder efterhaanden stærk Fremgang; den er for Eks- empel anvendt ved en 800 KW Omformer (Brown, Boveri & Co.) til Frederiksberg Elektricitetsværk.