357
lampen vil have en Levetid paa ca. 800 å 1000 Timer (Fig. 332). Sam-
tidigt aftager den ikke over 20 pCt. i Lysstyrke.
En almindelig 1,1 Watts Metaltraadslampe har en sfærisk MiddeL
lysstyrke paa 1,3 å 1,4 Watt pr. Lys.
Kvælstoflampen har en sfærisk Middellysstyrke svarende til 0,65 Watt
pr. Lys. Men anvendes den med Reflektor og klar Glaskuppel, bliver det
specifikke hemisfæriske Forbrug lig 0,4 å 0,5 Watt pr. Lys for større Lam-
per paa 500—2000 Lys. For smaa Lamper, f. Eks. 200 Lys ved 220 Volt
inaa paaregnes ca. 0,6 å 0,8 Watt pr. Lys.
I det Øjeblik en Metaltraadslampe tændes, optager den i ca. 75O Sek.
omtrent 10 Gange saa stor en Strøm som senere, naar Traadens Modstand
er vokset betydeligt paa Grund af den høje Temperatur (ca. 2100° C. ved
almindelige Metaltraadslamper og ca. 2400° ved Kvælstoflamper). Dette
forhold spiller ingen større Rolle ved de smaa Metaltraadslamper, men
an faa Betydning ved Dimensioneringen af Sikringerne til de større Halv-
wattslamper paa 1000 og 2000 Lys.
Lampens Lysudstraaling vil for Øjet synes at foregaa fra en ganske
ille kort zigzagformet Traad, idet Spiralviklingen slet ikke ses. Glansen
fra Lampen er derfor meget stærk, og Lampen bør ubetinget beskyttes
i. Eks. med en Opalglasklokke eller lignende, da Lyset ellers kan virke
skadeligt paa Øjnene.
Kvælstoflamperne vil efterhaanden fortrænge Buelamperne og alle
Metaltraadslamper over 100 Lys. Særlige Former specielt konstruerede til
Brug for Projektører (Lystraaden koncentreret indenfor den mindst mulige
lade) vil erstatte Nernstlampen og mindre Buelamper til dette Formaal.
d. Nernstlamper.
t Den en lid saa stærkt udbredte Nernstlampe, hvis Strømforbrug var
■o. 2 XV att pr. Lys, ei nu næsten helt bleven aflivet af Metaltraadslamperne.
Den konstrueredes i 1897 af Prof. Nernst og bestod i alt væsentligt af en
kort Stav (som en lille Tændstik) af Magnesia, der i kold Tilstand er en
Ikkeleder. Dette Stof har en stor negativ Temperaturkoefficient, og det
kan derfor ved Opvarmning bringes til at lede Strømmen, som saa efter-
haanden gør Staven hvidglødende, saaledes at den udsender et meget
smukt, hvidt Lys. Tændingen foregaar automatisk og varer ca. 1 Minut.
Principperne for den automatiske Opvarmning og Tænding af en
einstlampe ses af Fig. 334. Idet Lampen med den sædvanlige Afbryder
sættes paa Spænding, vil Strømmen ikke kunne gaa gennem den kolde
Nernststift N, derimod vil der kunne gaa Strøm gennem Kontakten K og
pvarmningsspiralen S. Denne, der bestaar af en meget tynd Platintraad,
liver let rødglødende, og i Løbet af 1/2—1 Minut er Nernststiften bleven
saa meget opvarmet, at der begynder at gaa Strøm derigennem. Naar
trommen er bleven tilstrækkelig stærk, er Stiften bleven hvidglødende,
og samtidigt er Magneten M bleven kraftig nok til at bryde Strømmen til
Varmespiralen. Da Nernststiften stadigt faar mindre Modstand, jo var-