364
idet den specifikke Modstand kan sættes til ca. 100 Ohm pr. m og mm2.
For et Kul paa 15 cm Længde og 16 mm Diameter bliver Modstanden:
0 15
r = p • -Hr = 100 • ’---= 0,075 Ohm.
q 4-• 162
4
Det er derfor nødvendigt, at Kredsløbet i Tændingsøjeblikket foruden
Kullenes Modstand og den ret ringe Modstand i Magnetspolen indeholder
en nogenlunde stor Forlagsmodstand.
I det betragtede Øjeblik trækker Magneten sin Kærne og dermed del
øverste Kul opad, samtidig med at det nederste Kul bevæger sig nedad,
og der vil opstaa en Lysbue mellem de to Kul. Denne Lysbues Modstand
bevirker, at Strømstyrken falder, og Magnetens Trækkekraft svækkes
derved lidt.
Fig. 337.
Ved, en bestemt Strømstyrke og Lysbuelængde vil der ind træde en
Slags Ligevægtstilstand. Efterhaanden som Kullene brænder bort, bliver
Lysbuen længere, Strømmen bliver svagere, og Kullene nærmes igen til
hinanden, idet Magneten giver efter. Kullene kan ikke komme for tæt til
hinanden, idet Strømstyrken derved vokser, og Magnetens Tiltrækning
forøges.
Denne Lampe regulerer altsaa paa konstant Strøm.
Serielampen kan principielt bruges baade til Jævnstrøm og Veksel-
strøm, men selve den praktiske Konstruktion er selvfølgelig noget forskel-