Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
366 fri af Anslaget C. Vægten af den positive Kulholder vil da nu være i Stand til at dreje Tandhjulene r15 r2, r3, hvorved de to Kul kommer i Be- røring med hinanden. I det Øjeblik, dette sker, gaar al Strømmen gennem Kullene, og Spolen S bliver strømløs. Fjederen F vipper da Vægtstangen B over til højre, og Kullene rykkes lidt fra hinanden, samtidigt med at r3 støder mod Anslaget C. Idet Lysbuen dannes, faar Spolen S igen en Strøm, der nu svarer til Spændingen i Lysbuen. Saasnart Spændingsfaldet i Lysbuen bliver for stort, d. v. s. Buen bli- ver for lang, tiltrækkes M, r3 glipper af C, og Kullene nærmer sig hin- anden. Denne Lampe regulerer altsaa paa konstant Lysbuespænding. For at Reguleringen ikke skal ske for pludseligt og stødvist, er der anbragt en Luftbremse H. Forlagsmodstanden R er ogsaa her nødvendig for at dæmpe Strøm- stødet ved Tændingen, ligesom den bidrager til, at Lampen i det hele taget brænder roligere. Disse Lamper anvendes i udstrakt Grad og kan arbejde godt i Serie- kobling. De kan anvendes baade for Jævnstrøm og Vekselstrøm, saavel med rene Kul som med Flammekul. Differentiallam pen. Denne Lampes Reguleringsmekanisme (Fig. 339) er bygget omtrent som paa Shuntlampen, blot paavirkes Magnetkærnen M foruden af Shunt- spolen S2 ogsaa af en Spole Si, der gennemløbes af den egentlige Lampe- strøm. De to Spoler er anordnede saaledes, at de modvirker hinanden. Naar Kullene efterhaanden brænder bort, og Lysbuen derved bliver længere, vil Strømmen svækkes, og S2 trækker da stærkere end X ægt- stangen B vipper til venstre, og Kullene nærmes til hinanden. Skulde Kullene komme for tæt sammen, bliver Lysbuespændingen lille, og Strømmen bliver stor. Si trækker da stærkere end S2, og Kullene fjernes fra hinanden. Disse Lamper regulerer altsaa baade paa konstant Strøm og paa kon- stant Spænding, d. v. s. paa konstant Modstand i Lysbuen. Reguleringen er overordentlig fin. Lamperne finder stor Anvendelse og kan udmærket benyttes i Serie- kobling. De anvendes baade for Jævnstrøm og Vekselstrøm, saavel med rene Kul som med Flammekul. Lamper uden Urværk. En saadan Lampes Indretning ses af Fig. 340. Paa en fælles Tvær- slæde isoleret fra denne er begge Kullene k anbragt, det negative drejeligt og i en skraa Stilling. Det positive Kul hviler paa Spidsen af en smal Vinkelvægtstang, saa at det af sig selv vil glide nedad, efterhaanden som Spidsen brænder bort.