369
I et lufttomt drejeligt Rør, der for at kunne taale den høje Tempera-
tur er udført af Kvarts, er ved hver Ende af Røret indsmeltet en Elektrode,
som dypper i Kviksølv. De to Portioner Kviksølv rører under normale
Forhold ikke hinanden. Idet Strømmen sættes til, vil den derfor kun
kunne gaa gennem Kontakten K og gennem Spolen Si, som derved bliver
i Stand til at tiltrække et Jernanker A, der er befæstet til Røret. Dette
vil da vippe lidt, og i et Øjeblik kommer de to Portioner Kviksølv i Be-
røring med hinanden. Strømmen foretrækker da at gaa gennem Spolen
Fig. 343.
S2 og Røret, hvor der i dette Øjeblik jo kun er en meget ringe Modstand.
S2 vil nu tiltrække sit Anker a, og Kontakten K brydes, hvorved Si bliver
strømløs. Si slipper derfor sit Anker A, og Røret vipper tilbage, saaledes
at Strømvejen gennem Kviksølvet brydes. Der opstaar da en Lysbue inde
i Røret, som derved kommer til at lyse med en meget kraftig blaagrøn
Farve.
Straks efter Tændingen bruger Kvartslampen kun ca. 30 Volt og giver
derfor kun lidt Lys. Naar Polbeholderne efter nogen Tids Forløb er
bievne varme, stiger Spændingen i Røret (ca. 12 Volt pr. cm Længde),
og Lampen lyser da stærkt. Strømstyrken i Røret paavirkes kim meget
lidt af Ændringer i Driftsspændingen eller Regulering paa Forlagsmod-
standen, men afhænger alene af Temperaturen i Røret. I Tændingsøje-
blikket er Strømmen stor og faar Forlagsmodstanden (Jerntraad, eventuelt
en Variator) til at blive meget varm, hvorved Modstanden vokser stærkt.
Efterhaanden aftager Strømmen, Modstanden køles og bliver derved min-
24