373
For en given Lampe er Lysstyrken eller Intensiteten af Lyset i en
bestemt Retning den samme i alle Afstande fra Lampen, og den maales
ved det Antal Hefnerlys, der med samme Afstand kan give samme Inten-
sitet. Til Sammenligningen benytter man Fotometre af forskellig Art.
b. Lysudstraalingskurver, Middellysstyrke.
Da de i Praksis benyttede Lyskilder langtfra er punktformede, men
— som vi har set i det foregaaende — har ret forskellige Former af det
lysgivende Legeme, udstraaler de ikke Lyset ens under alle Vinkler. For
at faa et Billede af Lysfordelingen tegner man et Diagram, der angiver
Variationen af Lysstyrken under forskellige Vinkler i et og samme Plan.
Sædvanligt er dette et lodret Plan gennem Lysgiverens Midte, og Lysstyrken
under en given Vinkel afsættes som Længden af Radiusvector. De saa-
ledes fundne Længder giver altsaa et Maal for Lysstyrken i disse Radiers
Retning.
Forbindes alle Endepunkterne med hinanden, faas Belysningskurven
for det valgte lodrette Plan.
Sædvanligt er iøvrigt Kurven den samme i alle andre lodrette Planer
lagt igennem Lysgiverens Midte. Saadanne Kurver er vist paa Fig. 344,
Fig. 349 og Fig. 350.
<♦5° 60° 75° 90° 75° 60° 451
45° 60° 75° 90° 75° R0° 45’
Kurver for 3 hængende Metaltraadslamper for samme Antal Watt.
Kurve I: en almindelig Metaltraadslampe.
» II: en Lampe med Spiraltraad i vandret Plan.
» III: en Lampe med kegleformet stillede Traade.
Fig. 344.
Tages nu Middeltallet af samtlige disse Værdier fra 0 til 360°, faas
den saakaldte sfæriske Middellysstyrke 1 .
Tages kun Middeltallet af alle de Værdier, der er afsat paa Radierne