380
Paa Fig. 350 er vist forskellige fotometriske Kurver for Buelamper, der
alle har et praktisk Effektforbrug (incl. Forlagsmodstand) paa 550 Watt.
Kurve I er en Kvartslampe paa 2,5 Amp.
— II er en Kulbuelampe med lodret over hinanden staaende-
Effektkul. 10 Amp., 40 Volt.
— III har nedadvendte Effektkul ved Siden af hinanden. 10 Amp.,
40 Volt.
— IV er Lampe II med dioptrisk Inderklokke (Prismeglas).
— V er en Buelampe med lodret over hinanden staaende rene Kul.
Ved Kurverne I til V findes yderst en Opalglaskuppel.
— VI er Renkulslampen uden Klokke.
Det ses, at Lampen med. de nedadvendte Effektkul giver langt det
bedste Lys og at Lyset er stærkest under 20—40°. Ved Anvendelse af
en dioptrisk Klokke, d- v. s. en Klokke, hvor Glasset er presset i Form
af en Række Prismeringe, kan man opnaa, at Lyset i meget høj Grad
kastes ud til Siden, saaledes at det ved den betragtede Lampe bliver
stærkest under 70° (se Fig. 347 b).
Lampens Ophængningshøjde spiller en stor Rolle for Lysfordelingen,
og man maa her prøve sig frem ved at tegne Kurver for forskelligt h.
Den sædvanlige Ophængningshøjde i Gaden for Buelamper er 7—10
m, eftersom Lampen har lille eller stor Lysstyrke. Paa aabne Pladser,
der skal oplyses med de færrest mulige Buelamper af stor Lysstyrke
(Intensiv-Flammebuelamper) tages undertiden 12—18 m Højde.
Da Lamperne hænger saa højt, og da de ofte skal tilses af Hensyn
til Kulfornyelse, maa de anbringes saaledes, at de let kan hejses op og ned.
Lampeafstanden i Gaden varierer fra 20 til 50 m.
Den gennemsnitlige Horisontalbelysning med store elektrisk Lamper
kan anslaas til:
Hovedgader i store Byer ............ mindst 4 Lux.
Mindre Gader ......................... 2—4
Sidegader med svagt Lys ................... 1
Broer, Sporvejskryds etc.............. 10—18