Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
49 Havde vi ikke haft Selvinduktion i Ledningen, men kun ohmsk Modstand, var den Spænding, der skulde holdes i Fødepunktet, bleven at sammensætte af 50 000 + 2000 Volt i OA’s Retning og 1500 vinkelret herpaa. Dette sidste vilde give en Spænding paa 52 002 Volt. Ser vi bort fra disse to Volt, vilde Antal KVA., der var bleven at præstere, være KVA 52 000-50 1000 = 2600 KVA. Vi ser saaledes, at Ledningens Selvinduktion kræver en Forøgelse af Maskinens Præstationsevne med 50 KVA. eller 1,92 °/0.] d. Kapacitet. At elektriske Ledere, der paa længere Strækninger føres parallelt, vil virke overfor hinanden paa samme Maade som Belægningerne paa en Leidnerflaske eller Pladerne i en Kondensator, behøver ikke nærmere Forklaring, og ved Vekselstrømsledninger, hvor den saaledes dannede Kondensator idelig lades og aflades, vil der dertil kræves en Strøm, be- stemt af Ligningen li = 2~ C • E Ampere, hvor C er Kondensatorens Kapacitet og E Spændingsforskellen mellem Lederne. I I Del Side 64, hvor ovenstaaende Formel er udledt, er det end- videre vist, at denne Strøm Ily der altsaa vil findes i alle Vekselstrøms- ledninger foruden den i dem gaaende Belastningsstrøm, i Fase ligger 90° forud for Netspændingen. h kalder vi Ledningens Ladestrøm. Vi vil nu undersøge den Virkning, It har paa Spændingslabet i en Ledning. Fig. 43 viser os et Diagram for den i Fig. 39 viste Ledning, idet vi foruden dennes ohmske Modstand og Selvinduktion nu tillige tager Hen- syn til dens Kapacitet. Vi kan gøre dette tilstrækkelig rigtigt ved at tænke os al denne Kapacitet samlet i en paa Ledningens Midte anbragt Kon- densator med Ladestrøm Ih mens det egentlige Forhold jo er det, at man burde tænke sig en hel Række Kondensatorer ensformig fordelt over hele Ledningens Længde. Vor Ledning faar da det i Fig. 44 viste Udseende. I Fig. 43 angiver OA Motorens Klemspænding, OB dens Strøm, og denne Strøm er da den eneste i Ledningen fra Motoren til Konden- satoren. Paa dette Ledningsstykke faar vi da paa Grund af ohmsk Mod- stand og Selvinduktion de to ved BB± og angivne Spændingstab (Diagrammets Overskuelighed bliver bedre ved at tegnes saaledes i Stedet for som i Fig. 40), og BB2 er da det samlede Spændingstab i denne Del af Ledningen, og Klemspændingen ved Kondensatoren er da OA/; fra ii. 4