Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
74 Paa Fig. 50 ser vi, at de to Kurver netop skærer hinanden ved denne Temperatur, d. v. s. at de to Ledninger uanset den forskellige Spændvidde ved denne Temperatur er udsal for den samme Paavirkning. Alle Kurver for Traadspændingen som Funktion af Temperaturen vil, lor samme Materiale og samme pmax, ved Spændvidder, der er større end aK, gaa gennem samme Punkt med Abscisse tu, hvorimod Kurver for Spændvidder mindre end aK selvfølgelig vil skære hinanden ved 4-20°, hvor Spændingen er pmax. Vi er ved Beregningerne gaaet ud fra, at Ledningerne i det ene Spænd er uafhængige af Nabospændets Ledninger, og dette vil ogsaa være Til- fældet ved lige lange Spænd. Ved ulige lange Spænd vil Ledningerne derimod have Tendens til ved Opvarmning at glide fra det kortere til det længere Spænd og, saafremt Glidning er hindret i Ophængningen paa Isolatoren, vil der derved komme forskelligt Træk i Ledningen paa begge Sider af denne. Man bør derfor tilstræbe saa nær lige lange Spænd som mulig. Ved ovenstaaende Beregninger er Isbelastningen i kg pr. Meter stadig regnet til 0,015 multipliceret med Traadens Tværsnit i mm2, og heri er der ogsaa taget Hensyn til den Tillægsbelastning, som Vindtryk udøver paa Traaden. f. Ledningsmaterialer for Stærkstrømsledninger. S. 66 er det anført, at de hyppigst anvendte Ledningsmaterialer for Luftledninger er Kobber og Aluminium, og de samme Materialer finder ogsaa Anvendelse ved Kabler. Et Hovedmoment ved Valget mellem de lo Materialer er Prisen. I I. Del S. 92 er det udregnet, at naar en Kobberledning og en Alu- miniumledning skal have samme ohmske Modstand, vil den sidstes Tvær- snit være 65 °/o større end den førstes, og at de to Ledningers Metal værdi er ens, naar Prisen for en Tons ud valset Kobber forholder sig til Prisen for en Tons udvalset Aluminium som 1 til 2. Nu er Forholdet imidlertid det, at begge Priser er underkastede sta- dige Svingninger og det netop saaledes, at for ækvivalente Tværsnit til Tider Kobber, til Tider Aluminium vil være billigst. Tænker vi os, at Priserne netop staar i Forholdet 1 til 2, vil det, naar alle andre Hensyn lades ude af Betragtning, være lige dyrt, hvilket Ma- teriale man anvender til blanke Luftledninger, hvorimod Kobber vil være billigst til Kabler, da det, paa Grund af sit mindre Tværsnit kræver mindre Isolation. Hvorledes Prisforholdet skal være, for at det kan be- tale sig at anvende Aluminium til Kabler, vil afhænge af, hvilket For- hold der er mellem Metalmængden og Isolationsmængden i Kablet, og det maa undersøges i hvert enkelt Tilfælde. Af Fordele, en Aluminiumsledning altid vil have overfor den tilsva- rende Kobberledning, maa nævnes, at den paa Grund af sin større Af- kølingsflade bliver mindre opvarmet end Kobberledningen (vi gaar sta-