Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
Hvad den atmosfæriske Lufis Indflydelse paa de lo Metaller angaar, da stiller Forholdene sig omtrent éns. I Nærheden af kemiske Fabrikker bør man dog ikke bruge Ledninger af Aluminium, da delte ikke taaler Indvirkning af Vand, i hvilket der findes frie Syrer, hvorimod det i Nær- heden af Kyster, hvor Atmosfæren for en Del bestaar af saltholdig Søluft, synes at bevares lige saa godt som Kobber. En Ulempe ved Aluminium er, at det har været vanskeligt at lodde det godt og holdbart; dette kan dog ske med Tin, Loddetin eller Bly, ved at benytte et Flussmiddel, der bestaar af 2 Dele vandfri Klorzink og 1 Del Salmiak, der blandes godt og anvendes tørt. Da Aluminiums Smeltepunkt ligger langt lavere end Kobberets (ca. 700" imod ca. 1100°) er der større Fare for, at en Ledning af dette Ma- teriale smelter over end en Kobberledning, naar der ved et Isolatorbrud finder Overgang til Jord Sted med deraf følgende Opvarmning af Led- ningen. Paa Grund af Aluminius ringe Vægtfylde er det let at manøvrere med under Montagen, men paa den anden Side maa det behandles betydelig omhyggeligere end det haardere og stærkere Kobber. Ved Valget mellem Anvendelsen af Kobber og Aluminium til en Luft- ledning spiller Hensynet til de Master eller Bærekonstruktioner, der bliver at anvende i de to Tilfælde, ogsaa en Rolle. Er der for Eksempel Tale om at anvende enten en 25 mm2 Kobberledning med et maksimalt til- ladeligt Træk paa 16 kg pr. mm2 og en 41 mm2 Aluminiumledning med et maksimalt Træk paa 7 kg pr. mm2, viser de paa de følgende Sider angivne Montagetabeller, at Aluminiumledningen vil have et betydelig større Nedhæng end Kobberledningen, hvorfor Masterne til den første maa være højere end til Kobberledningen, og hvis der er flere Traade over hinanden, bliver Differencen større end Forskellen mellem de maksi- male Nedhæng i de to Tilfælde, idet Aluminiumledningerne maa ophænges med større lodret Afstand. Herved bliver Selvinduktionskoefficienten ved et Vekselstrømsanlæg større ved Aluminiumledninger end ved Kobber- ledninger, idet dens Tiltagen paa Grund af den større Ledningsafstand ikke opvejes ved dens Aftagen som Følge af Aluminiumledningernes større Tværsnit. Hvad Masternes Paavirkninger fra de to Slags Ledninger angaar, da vil almindelige Bæremaster blive paavirket stærkest ved Aluminiumled- ningen paa Grund af dennes større Vindpaavirkningsflade (se nærmere herom S. 93), hvorimod Kobberledningen vil udsætte Forankringsmasterne for et større maksimalt Træk, nemlig 25 • 16 = 400 kg, mod Aluminium- ledningens 41 • 7 = 287 kg. Først naar man kender Masteprisen i de to Tilfælde, vil man da endelig kunne se, hvilket Materiale, der bør anvendes i hvert foreliggende Tilfælde. løvrigt vil det vise sig, at Aluminium lettest kan tage Kon- kurrencen op med Kobberet ved Lavspændingsledninger, hvor Hensynet til den større Selvinduktion heller ikke spiller nogen Rolle.