29
Jernet, naar det begynder at blive mættet. De forskellige Jernsorter har
forskellig Ledningsevne, Smedejern (Ankerblik) leder bedst, Støbejern
daarligst.
Antallet af Kraftlinier pr. cm2 i Jernet kaldes B, og i Luften kaldte
vi Antallet pr. cm2 for H. Vi har altsaa heraf:
Kaldes det hele Antal Kraftlinier, som passerer et givet Tværsnit
Q cm2 for <X>, faas ct> = B • () eller
<!’ — p • • y •
Da u ikke er konstant, men varierer med Jernets Mætning og med
Jernets Art, plejer man derfor al benytte Kurver for Fremstillingen af B.
Skrives Formlen saaledes:
ses det let, at naar 1 = 1 cm, bliver NI det Antal Ampérevindinger, der
skal til for al drive en saadan Kraftstrøm gennem 1 cm af Jernet, at
Induktionen bliver B. Vi betegner denne Størrelse ved av.
Det Antal av, der er nødvendigt for at frembringe Induktionen B,
naar Kraftlinierne skal gaa en Vej paa 1 cm Længde igennem Jernet,
afsættes som Abscisse med B som Ordinat. Man faar da forskellige
Kurver for de forskellige Jernsorter (Fig. 30).
Eksempel: En Jernring af blødt Jern med et Tværsnit paa () cm8
og en Længde paa l cm skal omvikles med en Spole, saa vi faar en
Induktion lig B}.
Af Kurven udtages, at til Bx svarer Ampérevindingerne (av\. Det
samlede Antal Kraftlinier er ø — B • ().
(ap)t er altsaa nødvendigt for at drive Bt Kraftlinier gennem 1 cm
Længde og 1 cm2 Tværsnit af Jernet.
Gennem det () Gange større Tværsnit skal drives () Gange saa
mange Kraftlinier, hvortil kun behøves de samme (av)t Ampérevindinger,
idet Modstanden jo samtidigt er bleven Q Gange saa lille. Der er Q
Gange bedre Plads til Kraftlinierne, end der var før.
Gennem den / cm lange Vej i Jernet kræves l Gange saa mange
Ampérevindinger, altsaa
AV = l • (av\.
Det er nu ligegyldigt, om vi tager Strømmen I og Vindingstallet N,
eller Strømmen ~ og Vindingstallet 2N, blot skal vi sørge for, at Strøm
Gange Vindinger er lig AV.