93
Anvendelsen af dem paa Højspændingslinier fremfor Træ eller Jern-
master ofte vil blive afgjort ved en Beregning af, hvad der er billigst, en
Beregning, hvis Udfald vil rette sig efter de stedlige Priser, vil det
rent teknisk set ofte være en Fordel at anvende dem i Anlæg Side om
Side med Træmaster, f. Eks. i Knækpunkter, hvor der enten ikke kan
anbringes Stræber eller Bardun for en Træmast eller til 1* orankringer,
hvor en Træmast vil blive for svag. I Knækpunkter i Højspændings-
linier vil de især være paa deres Plads i Stedet for Træmaster. Som
omtalt S. 85 bør en Erstatningsmast for en raadden Træmast nemlig
stilles nogle Meter fra dennes Plads, men dette fører til, at der, naar en
Mast i et Knækpunkt skal udveksles, kommer et nyt Knæk paa Linien,
ligesom den ny Mast maaske vil komme i aaben Mark, hvor den anden
stod i et Skel. Saadanne Steder er Betonmaster derfor paa deres Plads
og ofte at foretrække for Jernmaster, hvis Maling paa saadanne langt fra
hinanden liggende Steder er forholdsvis kostbar, samtidig med at den,
saafremt ikke den øverste Del af Jernmasten er galvaniseret (se S. 89),
kræver, at Linien sættes ud af Drift under Arbejdet.
I en Betonmast maa Jernet intet Sted gaa uden for Betonen, da Rust-
dannelse let indledes derved. Jernet maa ikke anvendes som Jordledning,
men skal en saadan være til Stede, maa den lægges særskilt.
Undertiden har man, hvor man har gamle Jernbane- eller Sporvejs-
skinner til Raadighed, omstøbt saadanne med Beton; de Master, man der-
ved faar, bør dog snarest betegnes som betonklædte Jernmaster. En saa-
dan med Bardun forsynet Mast ses i Fig. 76.
Ved Beregning af Betonmaster maa der højst regnes med en Tryk-
spænding af Betonen paa 35 kg pr. cm" og en Trækspænding af Jernet
paa 1000 kg pr. cm2.
1. Belastningsforhold ved Master og Bærekonstruktioner.
Foruden at regne med Trækket i Ledningerne og Ledningernes Vægt
ni aa man, ved Beregningen af Master og Bærekonstruktioner ogsaa regne
med Vindtrykket saavel paa disse som paa Ledningerne.
Trækket i Ledningerne og deres Vægt kan fastlægges paa Grundlag
af de under e) (Side 66 o. fl.) givne Oplysninger. Vindtrykket regnes til
125 kg pr. m2 Vindtryksflade. Ved runde Master og Traade sættes Vind-
tryksfladen lig 0,7 X Diameteren multipliceret med Længden.
Som Eksempel vil vi undersøge, hvilke Paavirkninger en Træmast,
der staar i en lige Række af Master med 80 Meter Masteafstand, og som
bærer en 25 mm2 Ledning i 6,5 Meters Højde over Jorden, er udsat for.
Mastens frie Længde er 7 Meter, dens Topdiameter 18 cm, dens Diameter
ved Jordoverfladen 22 cm. Ledningen bæres af en paa en Svanehals
fastgjort Isolator; dens Fastbindingspunkt paa Isolatoren er 14 cm fra
Masten. Ledningen er spændt saaledes op, at den største Paavirkning
bliver 12 kg pr. cm2.
Fra Trækket i Ledningerne overføres ingen Paavirkning til Masten,
idet Trækket i de to Fag paa hver sin Side af Masten er lige store