95
Vindtrykket paa selve Masten bliver
i o i 99
Pm = 125 • 0,7----y-----10-2 • 7 = 61,3 kg.
Pm virker paa Masten som en vandret Kraft i 3,5 Meters Højde. Den
kan virke i alle Retninger, men ved Beregningen af Masten skal man
naturligvis regne med det værste Tilfælde, nemlig at den virker i samme
Retning som Pv. Masten vil altsaa blive stærkest paavirket vinkelret paa
Liniens Retning. I Liniens Retning vil den, saa længe Traaden hænger
opspændl, kun kunne blive paavirket af Pm. Knækker Traaden, vil den
faa et Træk i Liniens Retning derved, at den sammen med de følgende
Master skal optage det i Traaden værende Træk. Den faar da en Ud-
bøjning i Liniens Retning bort fra Brudstedet, en Udbøjning, der aftaget,
jo længere Masten staar fra Brudstedet. Forsøg har vist, at et Brud mær-
kes paa indtil 5 å 6 Master efter Brudstedet.
Medens en Træmast er lige stærk i alle Retninger, vil dette ikke altid
være Tilfældet med Jern- og Betonmaster. De skal da efter det fore-
gaaende opstilles saaledes, at de taaler størst Paavirkning vinkelret paa
Linien, hvorimod de i Liniens Retning bør have den størst mulige Elasti-
citet. Som Regel foreskriver man, at Styrken i Liniens Retning skal være
mindst x/4 af Styrken vinkelret paa denne.
I ovennævnte Eksempel vil den fra Traaden hidrørende ekscentriske
Kraft paa Grund af den lille Ekscentricitet ikke paavirke nogle af Mastens
Fibre i nævneværdig Grad til Træk, og i de allerfleste Tilfælde, hvor
Ledningerne er ophængt paa direkte paa Masten anbragte S\anehalse
vil man kunne se bort fra Ekscentriciteten og regne med Kraften som
virkende til Tryk i Mastens Akse, og Masten maa da beregnes efter Reg-
lerne for Beregning af en Søjle. En saa ringe Trykkraft som den oven-
for fundne vil Træmasten med Lethed taale, hvorimod det, f. Eks. hvor
Jernmaster anvendes til Bæring af fire paa Mastens ene Side paa Svane-
halse fastgjorte Lavspændingsledninger, kan blive nødvendigt at tøre
denne Beregning igennem.
Ved Højspændingsledninger vil man ofte faa en større ekscentrisk
Paavirkning fra en saadan Ledning, nemlig naar man har Isolatoren an-
bragt paa Støtter paa en Travers paa Masten, men i saa Tilfælde hai man
næsten altid en anden Lednig anbragt lige saa langt paa den anden Side
Masten, og denne skal da blot beregnes som Søjle for en i Mastens Akse
virkende Trykkraft, der er lig Summen af de to ligestore ekscentriske
Kræfter.
Oftest vil imidlertid Pv og Pm i Forening blive de Paavirkninger, der
har den overvejende Indflydelse paa Masternes Dimensionering. Angriber
de denne henholdsvis i Højden v og m Meter, vil Paa virkningen i Mastens
Top Pp, idet dens Højde over Jordoverfladen er p, med Tilnærmelse,
nemlig idet man ligesom i Eksemplet S. 86 regner med Drejningspunkt foi
Masten i dennes Akses Skæringspunkt med Jordoverfladen og tager Mo-
menterne med Hensyn til dette Punkt, være