98
dryppe et Par Draaber Vædske, ved en hvid Isolator f. Eks. Blæk, paa
Skaaret; Vædsken maa da ikke i nævneværdig Grad suges af Porcelainet.
Til Forankring af Ledning samt ved Udlæggere og Tværophængninger
(hvorom senere) anvendes ofte en Isolator med gennemgaaende Hul af
den i Fig. 63 viste Form.
Fig. 64 viser en saakaldet Ægisolatorer, der isolerer de to Traade fra
hinanden, mellem hvilke den er anbragt. Om dens Anvendelse i Lav-
spændingsnet vil der senere blive talt.
Den mest anvendte Isolator til Højspændingsledninger er den saa-
kaldte Deltaisolator, der ses i Fig. 65. Porcelainet til en saadan Isolator skal
være særdeles fint Materiale, meget tæt og homogent og uden Ridser eller
Blærer ([om Blærers skadelige Indvirkning, se I Del S. 105]); det maa
Fig. 64.
gennemgaa en Brændeproces ved mindst 1450° og vil normalt have Brud-
styrker mod Paavirkninger til Tryk, Træk og Bøjning paa henholdsvis
1500, 1300—2000 og 420—550 kg/cm2.
Vanskeligheden ved at fremstille Materialet homogent vokser med
Tykkelsen, og større Tykkelse end 25 mm kan ikke fabrikeres. Man
fremstiller derfor ofte Isolatorerne i 2 eller 3 Dele (Isolatoren i Fig. 65 er
2-delt), hvilke Dele samles med Glasur eller ved meget store Isolatorer
med Kit.
Da Fugtighed virker ledende, vil en Isolator i vaad Tilstand have en
væsentlig ringere Overslagsspænding end i tør Tilstand, og det bliver den
første, der maa lægges til Grund ved Bedømmelsen af den Driftsspænding,
til hvilken Isolatoren kan anvendes. For at holde Isolatoren saa tør som
mulig, bør den yderste Kappe derfor rage saa langt ud, at den dækker
de andre Kapper for Regn og have en saadan Form, at afløbende Regn-
draaber falder udad. Ved Sideregn vil de indvendige Kapper alligevel