Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

gen ofte være Kabel, og den beskrevne Fremgangsmaade nedsætter ikke Anlægets Driftssikkerhed. Ved Højspændingsluftledninger er Forholdet et noget andet. Her gælder det om at have saa faa saarbare I unktei i Luftnettet som mulig, og en Indføring er altid et saadant. Man anvender derfor oftere dér Stationer paa Stik, hvorved man nøjes med en Indføring for hver Ledning og ikke som ved Gennemgangsstationer en Indføring og en Udføring. For dette Princip taler ogsaa, at Bølgemodstanden (se S. 135) paa den gennemgaaende Ledning ændres i en Gennemgangsstation, hvad der kan have uheldige Følger, samt tillige de økonomiske Hensyn, der i spredtbebyggede Egne og ved Landbrugsforsyning forlanger et billigt Anlæg. Man anbringer dog med passende Mellemrum Gennemgangs- stationer, idet man til saadanne vælger de vigtigste og lettest tilgængelige Stationer eller Forgreningsstationer, medens de mellemliggende Stationer bygges som Stikstationer, i hvilke der kun anbringes Afbrydere og Sikrin- ger (samt eventuelt Selvinduktionsspoler) foran Iransformatoieine. I Stedet for Induktionsspoler kan det være lige saa godt om ikke bedre, at lade de sidste 20—30 m af Stikket simpelthen bestaa af Jerntraad (even- tuelt oxyderet med paabrændt Fernislag, men ikke galvaniseret). Er Stikket til en Station langt, sættes der ofte en Luftafbryder i det ved Af- greningsstedet; er der mere end een Station paa Stikket, skal en saadan anbringes. Ved denne Anordning begrænser man Mulighederne for Drifts- forstyrrelser, men de enkelte af disse vil rigtignok mærkes over større Distrikter. Herved maa dog samtidig erindres, at en beskadiget Luftled- ning udbedres hurtigere end et beskadiget Kabel, og at man, i Egne h\or Forholdene ikke har tilladt at bygge Ringledning, dog ikke kunde sætte alle Stationer i Drift, inden Reparationen var foretaget, men kun de mellem Centralen og Skadestedet liggende. Indbygningen af automatiske Afbrydere i Ledninger i Transformator- stationer, i hvilke der ikke er stadig Vagt, bør som Regel ikke foretages, idet de ved Virken i Utide kan foraarsage Driftsstandsninger, som ikke mærkes paa Centralen, og som det tager Tid at rette. Herfra maa dog undtages Automater i Ringledninger, der ved Kortslutning et Sted paa en Ring slaar ud og deler Ringen i to Dele, saaledes at Stationerne paa den ubeskadigede Del ikke sættes ud af Drift. Ved Forsyning af en større By vil man endog ved saadanne Automater i alle Stationer kunne faa et beskadiget Kabelstykke udkoblet uden at nogen Station sættes ud af Drift, men et saadant Anlæg er meget kostbart. Som omtalt S. 52 kan man ved svag Belastning paa et Vekselstrøms- kabel faa en Spændingsforhøjelse ud ad Kablet paa Grund af Kapaciteten; særlig ved et nyt og endnu daarlig udnyttet Kabelanlæg kan dette med- føre saa høj Spænding, at Lamper brænder over. Man kan imødegaa denne Spændingsforhøjelse paa Lavspændingssiden ved at løfte Transfor- matoraaget en Brøkdel af en Millimeter fra Kærnen; naar Anlæget bliver bedre belastet, sætter man atter Aaget ned. Paa Lavspændingssiden af Transformatoren anbringes Sikringer og Afbrydere, i større Stationer ogsaa Volt- og Amperemetre.