Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
139 naar Spolen, og dens Spænding derved bringes i Vejret inden Tilbage- kastningen, vil der finde en Energiudladning (Varmeudvikling) Sted gen- nem Gniststrækningen, der er forbunden parallelt til Spolen. Derved svækkes Overspændingsbølgens Energi, og dens Farlighed aftager. I Ste- det for Gniststrækningen vil kunne anvendes en høj ohmsk Modstand. e. Overspændingsbeskyttelse i Lavspændingsnet. Lavspændingsnet beskyttes paa Centralen eller i Transformatorsta- lionerne med Gniststrækninger. Ved Overgang fra Kabel til Luftledning anbringes Induktionsspoler og umiddelbart efter disse Gniststrækninger. I fri Luft anvendes oftest Valseafledere, der har den Fordel fremfor Horn- afledere, at de kan anbringes i en lukket Kasse. Ved Luftledninger an- bringes i enhver Ledning umiddelbart ved dens Indføring i en Bygning smaa Induktionsspoler, der dannes ved at rulle selve Ledningen op i en Spiral med 8 å 10 Vindinger. Disse Spiraler er dog næppe til synderlig Nytte. løvrigt er man ikke her udsat for de mange komplicerede Til- fælde, som er omtalt ved Højspændingsluftledningerne, da en opstaaet Overspænding paa Grund af Anlægets ringe Isolation hurtig vil finde Vej til Jord enten ved Overfladeledning eller ved Gennemslag af Isolatorer, ligesom flere af de andre under b) omtalte O verspæn dinger fremkaldende Forhold heller ikke er til Stede her. Ved Anlæg med Nulleder føres denne øverst og øver herved samme Beskyttelse som den jordforbundne Led- ning over Højspændingsledningerne. Ved Transformatorer for høj Spænding maa man jorde Lavspændings- siden for at undgaa, at Lavspændingsviklingen skal antage statisk høj Spænding. f. Sikkerhedsgrad. Et af de allerbedste Midler til at undgaa skadelige Følger af Over- spændingerne, som man trods alle Forsigtighedsforanstaltninger dog aldrig vil kunne undgaa helt, er simpelthen at bygge sine Anlæg med en til- strækkelig stor og rigelig stor Isolationssikkerhed. ~ . o-, , , . . / Prøvespænding\ Det har i Praksis vist sig, at Sikkerhedsgraden s = .r,—---37— \ Driftsspænding/ bør være forholdsvis stor ved de middelhøje Spændinger fra 3000—5000 Volt, hvorefter den ved de meget høje Driftsspændinger imellem 50,000 og 150,000 kan være forholdsvis mindre, da Overspændingens Størrelse ikke i absolut Værdi er væsentlig anderledes end ved de lavere Spæn- dinger. I Praksis anvendes da omtrent følgende Sikkerhedsgrader s. Driftsspænding s for Luftnettet s for Kabelnettet s for Centralanlæget 3 000 Volt 31/, 4 5 3 000— 20 000 » 3 4-31/, 5—4*4 20 000— 50 000 » 2,5 — 3 50 000— 80 000 » 2 — 2,5 80 000-150 000 > 1,5 — 2