Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
191 hvor Installationen baade er udsat for Fugtighed og for grov Behandling, f. Eks. ved Motorinstallationer i Lader. Bergmannsrør (efter Fabrikanten) er Papirrør med en Beklædning at Messing eller forblyet Staalblik, og staalpansrede Bergmannsrør, der kun finder ringe Anvendelse, er Papirrør omgivne med dorntrukne Staal- rør. Hensigten med Papirrøret er, at dette ved sin Varmeisolation skal hindre Nedslag af Vand i Rørene og eventuelt opsuge mindre Vandmæng- der. Lukkede Staalrør kan enten være svejtsede, loddede eller dorntrukne. Af aabne Staalrør benyttes meget de saakaldte »Aabne Simplexrør«, der leveres sortlakerede. Samme Fabrik leverer under Navnet »loddede Simplexrør« loddede emaillerede Staalrør. I Nybygninger lægges Rørene paa Vægge og Lofter, inden Puds og Forskalning anbringes. I Nybygninger, hvor Etageadskillelserne støbes af Jernbeton, lægger man som Regel Rørene ovenpaa Støbningen dækkede af Gulvbeklædningen; hvor man skal have Ledninger gennem en saadan Etageadskillelse, bør man i Forvejen støbe Jernrør ind, da Gennemhugning er meget vanskelig. I ældre Bygninger, hvor der skal installeres, ser man af Bekostningshensyn hyppigt bort fra at skjule Rørene og lægger dem udenpaa Vægge og under Lofter. Ofte anvender man dog her ved Led- ninger under Loft den saakaldte »Fiskning«, hvorved man borer et Hul i Loftets Forskalning inde ved Væggen og et der, hvor Lampen skal hænge, og derefter fra det sidste stikker Røret op mellem Forskalningen og Ind- skuddet følgende Loftsbjælkernes Retning; hertil anvendes udglødede Messingrør en Del paa Grund af deres Bøjelighed. Messingrør og Blyrør anvendes desuden en Del ved Gennemføringer for Vekselstrømsinstalla- tioner (se Afsnittet om Gennemføringer), men finder iøvrigt kun ringe Anvendelse. Almindelige Bergmannsrør maa som foran anført kun lægges direkte paa Væggen, naar denne er absolut tør; i Nybygninger lægges de derfor paa Træunderlag. Ved Murgennemføringer maa de kun anvendes, naar de omgives med et Jernrør til Beskyttelse mod kemisk Beskadigelse. I ét Rør maa der kun lægges Ledninger, der hører til samme Strøm- kreds, og der maa efter Kbhn. ikke lægges mere end 5 Ledninger. Ved Vekselstrøm skal Frem- og Tilbageledning altid ligge i samme Rør, saa- fremt der anvendes Jernrør. Lysningen af Rørene bør, naar der kun skal en enkelt Ledning gennem dem, være dobbelt saa stor som dennes ydre Diameter; naar der skal-ligge flere Ledninger i eet Rør, bør Lys- ningen være mindst 5 mm større end Summen af Ledningernes Diametre, og den maa ikke være mindre end 11 mm (ll2" Rør). Til de forskellige Slags Rør leveres Bøjninger, Vinkler, T-Stykker, Forgreningsdaaser og Muffer til Rørenes Samling samt Bøjler og Hager til Rørenes Fastgørelse. Bergmannsrørene kan ved Hjælp af særlige Bøje- tænger bøjes paa Stedet, men Fabrikken leverer ogsaa Bøjninger. Med Hensyn til selve Udførelsen af Rørinstallationer skal bemærkes, at man her i højeste Grad er henvist til at stole paa den paagældende Montørs Paalidelighed, idet man efter Installationens Fuld-