Stærkstrømselektronik
En Lærebog Og Haandbog

Forfatter: E. v. Holstein Rathlou

År: 1916

Forlag: OLAF O. BARFOD & Co

Sted: KØBENHAVN

Sider: 456

Af

E. V. Holstein Rathlou

Docent I Elektroteknik Ved Den Polytekniske Læreanstalt

Under Medvirkning Af

R. Johs. Jensen

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Underbestyrer Ved

Gothersgades Elekt. Værk, København

E. Rager

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Ingeniør Ved

Nordsjællands Elektricitetsselskab

G. E. Hartz

Cand. Polyt., Elektroingeniør

Elektricitetskommissionens Sekretær.

Udgivet Paa Foranledning Af Elektricitetskommissionen Til Brug Ved Eksamen

For Statsautoriserede Installatører

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 868 Forrige Næste
77 Ankerets Rotation derved, at Drejefeltet frembringer Foucaultske Strømme i Metallet, og Retningen af disse Strømme vil være en saadan, at de Forbindelse med Feltet vil søge at dreje Ankeret i Feltets Rotations- retning. Hvis Ankeret kunde løbe rundt med samme Hastighed som det tænkte Polpar (altsaa med den synkrone Hastighed), vilde del jo slet ikke blive skaaret af Kraftlinierne. Dette kan imidlertid ikke ske paa Grund af Gnidningsmodstande i Rotorakslens Lejer etc., og det vil derfor sakke lidt agterud. Der vil da opstaa Strømme i Ankeret, men ikke nær saa stærke som ved Stilstand, idet det da blev skaaret af Drejefeltet med Periodetallet svarende til det synkrone Omløbstal nb medens Om- løbstallet for Rotoren nu er n2, saaledes at Rotoren nu kun skæres af Feltet med et Periodetal ~2, der svarer til Differensen mellem Dreje- feltets og Rotorens Omløbstal, nemlig zh — n2. Vi har da 0^2 ___ ni — n2 eller = 'h — »i Størrelsen -1---kaldes Slippet og ö = -1—• 100 angiver i %, z?1 hvor meget Rotorens Omløbstal er mindre end det synkrone Omdrej- ningstal (Drejefellets Omdrejningstal). Naar man i Praksis vil udnytte denne Virkning af Drejefeltet til Bygning af en Motor, vil man ændre Konstruktionen noget. 1) Drejefeltet udnyttes bedre, naar Faseviklingerne ikke lægges paa fremspringende Polkærner, men i Noter paa en regelmæssig Magnetkrans (Statoren), som forøvrigt udføres af lamelleret Jern. Paa Fig. 85 er vist en saadan Stator med nøjagtigt den samme Bevikling som paa Fig. 86. 2) Ankeret eller Rotoren udføres af lamelleret Jernblik, der inde- holder Noter, hvori er nedlagt et System al kraftige Kobbelledei e. Jernet vil da danne en udmærket Vej for Drejeteltets Kraftlinier, og paa Grund af Lamelleringen vil der ikke opstaa nævneværdige Foucaultstrømme heri. Disse opstaar derimod i de massive godt ledende Kobberstænger, der ved begge Ender er forbundne til svære Ringe af Kobber eller Messing, saaledes at det hele strømførende System dannei et Slags »Egerntromle« eller Fuglebur. Det er et saakaldet Kortslutningsanker [squirrel cage amature, Kåfig- anker\. Motoren kaldes en Induktionsmotor [induction motor, Inductions- motor], og dens Hastighed vil søge at blive ret nær den synkrone Hastig- hed, som den ved Tomgang næsten vil naa. Ved Belastning vil Motoren gaa lidt langsommere, den vil faa et vist Slip, og Strømmen i Rotoi vil blive stærkere. Motoren benævnes ofte: den asynkrone lolasemolor. Det skal bemærkes, at hverken det simple eller det sammensatte Tofasesystem anvendes ret meget i Praksis til Lys og Kraft, idet det saakaldte Trefasesystem som oftest vil være at foretrække.