77
Ankerets Rotation derved, at Drejefeltet frembringer Foucaultske Strømme
i Metallet, og Retningen af disse Strømme vil være en saadan, at de
Forbindelse med Feltet vil søge at dreje Ankeret i Feltets Rotations-
retning.
Hvis Ankeret kunde løbe rundt med samme Hastighed som det tænkte
Polpar (altsaa med den synkrone Hastighed), vilde del jo slet ikke blive
skaaret af Kraftlinierne. Dette kan imidlertid ikke ske paa Grund af
Gnidningsmodstande i Rotorakslens Lejer etc., og det vil derfor sakke
lidt agterud. Der vil da opstaa Strømme i Ankeret, men ikke nær saa
stærke som ved Stilstand, idet det da blev skaaret af Drejefeltet med
Periodetallet svarende til det synkrone Omløbstal nb medens Om-
løbstallet for Rotoren nu er n2, saaledes at Rotoren nu kun skæres af
Feltet med et Periodetal ~2, der svarer til Differensen mellem Dreje-
feltets og Rotorens Omløbstal, nemlig zh — n2.
Vi har da
0^2
___
ni — n2
eller =
'h — »i
Størrelsen -1---kaldes Slippet og ö = -1—• 100 angiver i %,
z?1
hvor meget Rotorens Omløbstal er mindre end det synkrone Omdrej-
ningstal (Drejefellets Omdrejningstal).
Naar man i Praksis vil udnytte denne Virkning af Drejefeltet til
Bygning af en Motor, vil man ændre Konstruktionen noget.
1) Drejefeltet udnyttes bedre, naar Faseviklingerne ikke lægges paa
fremspringende Polkærner, men i Noter paa en regelmæssig Magnetkrans
(Statoren), som forøvrigt udføres af lamelleret Jern. Paa Fig. 85 er vist
en saadan Stator med nøjagtigt den samme Bevikling som paa Fig. 86.
2) Ankeret eller Rotoren udføres af lamelleret Jernblik, der inde-
holder Noter, hvori er nedlagt et System al kraftige Kobbelledei e. Jernet
vil da danne en udmærket Vej for Drejeteltets Kraftlinier, og paa Grund
af Lamelleringen vil der ikke opstaa nævneværdige Foucaultstrømme
heri. Disse opstaar derimod i de massive godt ledende Kobberstænger,
der ved begge Ender er forbundne til svære Ringe af Kobber eller
Messing, saaledes at det hele strømførende System dannei et Slags
»Egerntromle« eller Fuglebur.
Det er et saakaldet Kortslutningsanker [squirrel cage amature, Kåfig-
anker\. Motoren kaldes en Induktionsmotor [induction motor, Inductions-
motor], og dens Hastighed vil søge at blive ret nær den synkrone Hastig-
hed, som den ved Tomgang næsten vil naa. Ved Belastning vil Motoren
gaa lidt langsommere, den vil faa et vist Slip, og Strømmen i Rotoi vil
blive stærkere.
Motoren benævnes ofte: den asynkrone lolasemolor.
Det skal bemærkes, at hverken det simple eller det sammensatte
Tofasesystem anvendes ret meget i Praksis til Lys og Kraft, idet det
saakaldte Trefasesystem som oftest vil være at foretrække.