ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
94 Isafjardardjup. hvidmalede Sten med sort Trækors kommer overet med det SV.-lige Skur ved Leikitangi Baj«, der leder S. om Muslingen. Man maa ikke holde det første Mærke, til man har det sidste, da deres Skæringspunkt ligger klos til Landgrunden. Man drejer ind paa Reden, naar Eyri Kirke trækker fri af Trankogeriet ved de nedre Huse. Man bør altid gaa ind med stigende Vande. Omkring Lavvandstid ses Grunden tydeligt paa begge Sider af Løbet. En god Ankerplads er med: »Eyri Kirke til Bjarnagnupre og ud for de nedre Handelshuse i 13 à 15 m Vand; N.-ligere er Holdebunden ikke god. Det kan blæse voldsomt baade ind og ud af Fjorden, men den værste Vind synes imidlertid at være SØ. med sine voldsomme Kast ned gennem Gryden. Alftafjørdr er skilt fra Skutilsjjørdr ved Arnarnes, fra hvilket ud- skyder et Rev mod N. c. 48. Foden af Stigahlid netop fri af Foden af Oshlidar. 11/2 Kbl, som for Størstedelen er tørt med Lavvande. Man gaar N. om Revet i dybt Vand i Mærket: »Foden af Stigahlid netop fri af Foden af Oshlidar« (48) og V. om det, naar man er saa langt fra Land, at Fyrhusets Lanterne ses over Skrænten. Mod Ø. begrænses Fjorden af Kambsnes, fra hvilket et flere Hundrede m langt Rev skyder ud mod N. Man gaar N. om dette i dybt Vand i Mærket: »Det 2det Hak fra venstre paa Øgrsnes (1ste Hak til højre for Varden) overet med venstre Ende af Husene paa Vigr S.-Ende«. Fjorden er dyb og ren. Telefon-Station i Sudavik. Langeyri (Kort Nr. 199.), et af de almindelige islandske Sandører, ligger lidt uden for Foden af Bjerget Kofri, der er meget kendeligt helt ude fra Søen ved sin Højde og lille, pyramideformede Top (50). Paa Øret findes et rødt Hus. Havnetiden er 6 T. 44 M., Flodhøjden ved Springtid 2,s m. Ankerplads. Inden for Øret er der Ankerplads i 28 m, god Holdebund, c. 1 Kbl fra Land, i Mærket: »Kambsnes netop inde paa det røde Hus paa Øret«. Grunden er temmelig stejlt affaldende til 45 à 55 m, som er den almindelige Dybde i Fjorden. Dvergasteinseyri ligger 134 Sm inden for Langeyri, her er anlagt et Hvalfanger-Etablissement. Tæt N. for detté kan ankres i 20 m Vand, men Holde- bunden er ikke god, og Grunden falder stejlt af, eller i 28 m, naar: »Affaldet ved Kambsnes trækker til Husene ved Stranden mellem Langeyri og Dvergasteinseyri«. Seydisfjørdr er den næste Fjord 0. for Alftafførdr; den er ren og dyb med Undtagelse af en Plade med 15 m, der ligger midt i Mundingen, dog maaske lidt nærmere Ø.-Siden. V.- og N.-Siden af Taaen, Enden af den Halvø, der skiller Seydisfjørdr fra Hestfjørdr, er uren. Ud for Eyri Kirke findes et lille