ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
Isafjardardjup. 97 Fjorden er ren, dog skal man ikke komme dens N.-lige V.-Side altfor nær. Paa Fjordens Ø.-Side findes det lille Handelssted. Arngerdareyri er en Plads uden stor Betydning. Man ankrer ud for Handelsstedet, men Grunden er stejlt affaldende, og et Skib paa 60 m Længde maa ligge i 45 à 50 m Vand. Lige over for paa Fjordens V.-Side kan ogsaa søges Ankerplads i 18 à 22 m Vand. N.-lige Vinde synes ikke at blæse igennem, medens S.-lige Vinde kan sætte en Del Sø. Telefon-Station. Havnetiden ved Arngerdareyri er 6 T. 32 M. Kaldalon, paa Dybets N.-Side, er en lille Fjord med grundt Vand i liele sin Udstrækning, hvorfor den ikke bliver besejlet. En smudsig, graa Jøkel, en Udløber fra Dranga-Jøkull, naar næsten helt ned til Fjordens Bund. Besejling. Til Besejling af Farvandet i Isafjardardjup Ø.-lige Del kan faas Lods ved Pollen, men Sejladsen er ikke vanskelig. Man gaar rigeligt N. om Revet ved Vigr ved at holde: »Landet V. for Kaldalon til S.-Enden af Ædey«, eller: »Hnifsdalr-Huk overet med Arnarnes« (se Toning 49, Side 95); naar Ædey er passeret, er det et godt Ledemærke at holde: »Snæfjallanes S.-Side over Ædey S.-Ende«, hvilket gaar meget N. om Breidarsker, som man under Krydsning kan nærme sig, indtil: »Vigr N.-Ende er overet med Øgrsholmi N.-Ende«. Er man kommen saa Ø.-lig, at man liar Mjofifjørdr i S. eller er i de to sidst- nævnte Mærkers Skæringspunkt, holdes efter Borgarey vogtende sig for Mel- graseyri, som man ikke maa komme nærmere end % Sm. Borgarey, en lille, men høj Øe, er ren undtagen paa N.-Siden, hvor der findes Skær indtil % Sm Afstand. Man benytter i Reglen Løbet 0. om Øen. Fjordens Ø.-Kyst har flere smaa Sand- ører, der dog alle er stejlt affaldende, saa at man dristigt kan holde sig til denne Kyst. Ankerpladsen ud for Arngerdareyri er omtalt ovenfor. Ankerplads. I Isafjardardjup er der paa Grund af de store Dybder ingen Ankerpladser uden for Fjordene, dog findes paa V.- og S.-Siden af Snæfjallanes en smal Landgrund, hvorpaa Skibe undertiden ankrer; den bedste Ankerplads her er V. for Sandeyri i c. 20 m Vand. Jøkulfirdir. Leirufjørdr, den første Fjord V. fra paa Jøkulfirdir S.-Side, besejles ikke; i dens inderste Halvdel er der helt grundt. Dranga- Jøkull sender en Arm ned mod denne Fjord, uden dog at naa helt ned til dens Bund. Hrafnsfjordr har tidligere været besejlet, men bliver det ikke mere. Ankerpladsen er bag Skipseyri paa Fjordens S.-Side, til hvilken man under Ind- sejlingen skal holde sig, da N.-Siden har grundt Vand. 13