ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
114 Hunaflôi. Hvammstangi paa Ø.-Siden af Fjorden VSV. for Kirkjuhvammr Kirke anløbes undertiden af Postskibene. Vatnsnes er Halvøen, hvis S.-lige V.-Side begrænser Midfjordr i Ø., den er opfyldt af en høj Fjeldryg, som imod V., N. og Ø. falder af i Terrasser, der kun faa Steder lader Plads til et meget smalt Kystland. Det højeste Punkt paa Halvøen er Brandajell (745 m). De ovenomtalte Skær Fyllas-Grund, Illugastadasker og Stapabodi danner V.-Siden af hele det Skær-Kompleks, der ligger V. for Valnsnes, og som i N. be- grænses af en Linie fra Fyllas-Grund til Fåskrudsker. Denne Strækning bør ethvert Skib undgaa. S. for Stapabodi bør intet Skib komme inden for 20 m Grænsen. Fåskrudsker er altid over Vandet, det er med Dybder paa 5,6 å 7,5 m rent overalt undtagen paa S.-Siden, hvor man ikke maa komme det nærmere end % Sm, hvis man skulde blive nødt til at gaa inden om det. Vatnsnes N.-Ende maa man ikke komme nærmere end 1 Sm, da her findes blinde Skær. Hunafjordr er den brede og aabne Fjord, der ligger Ø. for Vatnsnes. Medens dens Ø.- og V.-Side begrænses af høje Fjelde, findes i S. en stor, lav Sand- slette, som i Tidernes Løb er dannet af de der udløbende, vandrige Elve. Fjorden er dyb og ren, med Undtagelse af det isoleret liggende Selsker, der er tørt med Lavvande, i dens SV.-lige Hjørne, og man kan med Aflandsvind ankre overalt efter Loddet, men med N.-lige Vinde findes intet Tilflugtssted, og Fjorden er dertil meget hjemsøgt af Isen. Fartøjer, der kun stikker nogle faa Meter, kan, naar de føres af lokalt kendte Folk, søge ind i Elvmundingerne i Bunden af Fjorden. Lambhusvik Handelssted (Se Plan, Kort Nr. 174*.) ligger i det SV.-lige Hjørne af Hunafjordr, VSV. for Blonduos. Man kan ankre tæt ved Kysten ud for Bajen Suluvellir i 12 à 15 m Vand; men da Holdebunden her er mindre god, bør man i frisk Paalandskuling ankre længere ude i c. 25 m Vand, hvor Holde- bunden er god. Besejlingen frembyder ingen Vanskeligheder, da der i Huna/jørdr ikke findes andre Skær end Selsker, der dog er tørt ved Lavvande Kun ved Kysten findes blinde Skær, der ved Ankerpladsen ligger klos i Land. Pladsen bør kun besejles i den gode Aarstid. Den haardeste Kuling kommer fra NØ. t. N. (Spåkonufell). Forskellen paa Høj- og Lavvande er c. 1,6 m ved Springtid og c. 0,7 m ved Niptid. Ingen Ressourcer. Blonduos (Kort Nr. 204.) med c. 200 Indbyggere er Fjordens største Handelssted; det ligger ved Udløbet af den Elv, der har givet det Navn og er ikke uden kommerciel Betydning. Her bor Sysselmanden for Hunavatns Syssel og Distriktslægen. Telefon-Station. Sejladsen paa denne Plads er imidlertid, i alt Fald i den daarlige Aarstid, ikke uden Risiko, da Skibene maa ankre paa aaben Red. Man ankrer i 17 m Vand i Mærkerne: »Det S.-lige Affald af det høje Fjeld *) Kort Nr. 174 vil i Lebet af 1911 blive afløst af Kort Nr. 254