Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Skagafjørdr.
117
Skagatä er høj, sammenlignet med den lave
Pynt ud for hvilken Asbudir ligger, og har paa sit
højeste en Varde. Ud for Skagatä er set Braad
indtil % Sm fra Land.
Flak. Fra Skagen strækker Skaga-Flak sig
mod N. (Se Side 102.) N. for Rifsnes ligger 50 m
Kurven 5 à 6 Sm fra Land, og ud for Asbudir og
Skagatä ligger den c. 4 Sm fra Land, medens den
mellem disse Steder kun ligger c. 2 Sm fra Land,
herved fremkommer et mindre Dyb med Dybder
paa 60 à 90 m.
Skibe, der med tæt Taage og Stille ikke vil
sætte ind paa Skagastrand-Bugt, kan stoppe op
paa Flakket N. for denne Kyst i 25 à 40 m Vand.
Skagafjordr.
(Kort Nr. 174*).)
Skagafjordr er den 20 Sm dybe Bugt, der
skærer sig ind Ø. for Skagastrand-Bugt. Bugten
er let at besejle og har i de senere Aar haft en
stigende Trafik, men Havisen kan som alt nævnt
i enkelte Aar være en alvorlig Hindring for Sej-
ladsen.
Den N.-lige Del af Bugtens V.-Side, Ø.-Siden
af det lave Skagen, har ingen nævneværdige
Højder, S. herfor ligger det høje Fjeldparti, der
S. for Skagen indtager hele Halvøens Bredde og
naar næsten helt ud til Kysten paa Skagafjordr
V.-Side. Tindastoll (65) med sit bratte Affald
mod N. er et af de kendeligste Fjelde.
Fra Bunden af Bugten strækker sig et bredt
Dalstrøg ind i Landet, gennemstrømmet af to
Elve, der har dannet store Deltaer; selve Bunden
af Fjorden deles i to Vige af en lille Halvø,
gennem hvilken løber en Fjeldryg, som falder
stejlt af mod V., men skraaner jævnt ned mod
Ø. og ender i den stejlt affaldende Pynt Hegranes.
Paa den Ø.-lige Side af Fjorden ligger høje Fjelde,
Thôrdarhafdi i Ø. t. N., 2 Sm.
66.
*) Kort Nr. 174 vil i Løbet af 1911 blive afløst af Kort Nr. 254.