ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
Eyjafjørdr. 125 Indtil % Sm S. for Skjaldarvik ligger flere Fleser og Skær, Nônhôlmi, hvoraf det yderste, netop overflydte ligger c. 1 Kbl fra Land. To Sandflak, Laufâsgrunn og Toppeyrargrunn, der har dannet sig ud for Udløbene af de store Elve Fnjôskd og Hørgå. Hvert Flak er paa Ydersiden af- mærket med en Vager. Fjorden er i øvrigt ren med jævnt aftagende Dybder fra 200 til 40 m inden for Oddeyri. Tæt S. for den N. for Oddeyri udløbende Elv Glerå breder Land- grunden sig med under 6 m indtil c. 1 Kbl fra Land. Ved NØ.-Siden ligger en lille, hvid Bøje, en Vager ligger ud for Oddeyri SØ.-Hjørne, men tæt ved Land, da Grunden er stejlt affaldende. Strøm. I Fjorden er Strømmen saa godt som altid udgaaende paa Grund af de mange Elve, der udmunder i den, og den store Mængde Smeltevand, den paa anden Maade optager. Ved de store Tøbrud om Foraaret kan Strømmen være temmelig haard især i Løbene om Hrisey og Farvandet ud for Lâtr. Den udgaaende Strøm er altid stærkest paa Fjordens Ø.-Side. Anduvning og Besejling. Fjorden er let kendelig fra Søen ved Mundingens store Bredde og ved de høje Fjeldpartier, der omgiver den paa begge Sider. Paa V.-Siden udmærker sig det høje Fjeld Siglunesgnupr, paa Ø.-Siden Forbjerget Gjøgr, der stikker en kendelig Fod, kaldet Gjøgrtd, (75) ud mod N., og ud for hvilken der ligger et Par Skær indtil 2/s Kbl af Land, hvorfor man ikke maa komme den for nær. Endelig er, naar man kommer NØ. fra, det spidse, pyramideformede Fjeld paa Ola/sfførdr N.-Side samt en kendelig Gryde N. for samme gode Ken- dingsmærker; thi fra denne Retning kan det være vanskeligere at se Fjordmun dingen. I tykt og taaget Vejr yder den dybe Rende med over 200 m, der skærer sig ind i Fjorden, god Vejledning, hvortil kommer, at Kysterne i Mundingen kan løbes klos til, undtagen ud for Ldtr, som man ikke bør komme nærmere end til Linien: »Høfdi og Kaldbakr Pynter overet«. Indgaaende Skibe skal paa Grund af den stærke Strøm paa Fjordens Ø.-Side benytte Løbet V. om Hrisey, livilket Løb yderligere har den Fordel at tilbyde flere Stoppepladser i Tilfælde af Mod- vind eller Stille. Siderne i dette Løb bør man ikke komme nærmere end 72 Sm. Sejladsen videre ind i Fjorden frembyder ingen Vanskelighed, da man overalt kan nærme sig tæt til Land undtagen ud for Laufdsgrunn og Toppeyrargrunn, for hvilke man maa vogte sig under Krydsning. Man gaar klar i dybt Vand V. om den første i Mærket: »Pynten V. for Kaldbakr netop fri af Høfdi«, og 0. om Toppeyrargrunn i Mærket: »Hrisey Ø.-Side netop fri af Hjalteyri«, Oddeyri maa man ikke komme nærmere end 1 Kbl. Mærket: »Ø.-Kant af Hrisey overet med Haganes« fører 0. om 2,5 m Bodien i Arnarnesvik.