Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
I Teksten er Stednavnene som Regel gengivet paa islandsk. Første Gang
et Stednavn anføres, er det danske Navn tilføjet i Parentes, for saa vidt det af-
viger væsentlig fra det islandske.
Med Hensyn til de islandske Navne er fulgt den Ortografi, der er anvendt
i det af Bjørn Gunnlaugsson i 1844 udgivne Kort over Island, revideret
af Professor, Dr. phil. Th. T h or odds e n. Der er dog mange Navne, som
ikke tidligere har været kendt eller benyttet af Islænderne, for Eksempel paa
Grunde, Flak og Dyb. Hvor ingen Oplysninger om saadanne har kunnet tilveje-
bringes, er Navnet skrevet saaledes, som det er opgivet fra Opmaalingsskibet.
En Del Navne er nedskrevet efter Samraad med Islændere, der boede i Nærheden
af det vedkommende Sted.
Nedenfor findes anført den danske Oversættelse af nogle islandske Ord,
der hyppig forekommer i sammensatte Stednavne:
âll — smal, dyb Rende.
bodi, plur. bodar — Skær, hvorpaa det bryder.
bær (skrives i Teksten Baj) — Gaard.
dalr — Dal.
drangr — spids, enligtstaaende Klippe.
ey, plur. eyjar — Øe.
eyri — Øre, smal, lav Landtunge.
fell, fjall, fføll — Fjeld.
fførdr, plur. firdir — Fjord eller Bugt.
flôi — stor, bred Bugt.
gnupr — Fjeldpynt.
grunn — Grund.
höll — rundagtig Høj.
holt — Bakke.
holmr — Holm, lille Øe.
hraun — Lavastrækning.
hyrna — Fjeldspids.
høfdi — Forbjerg, Bjergryg.
høfn — Havn.
jøkull — Jøkel.
klettr — Klippe.
kollr — Fjeldtop, især afrundet og afstumpet.
nes — Næs, Forbjerg.
skard — Bjergkløft.
sker — Skær.
sulur — Fjeld med to Spidser (egentlig Højsædestøtter).
tangi — Landtunge.
vik — Vig.