Den Islandske Lods

132 Axarfjørdr. — Melrakka-Sljetta. Magnetiske Forstyrrelser. Kompasset er upaalideligt; Misvisningen var i 1902 50° V. 1 Sm NV. fra Raudagnupr. 1 Sm N. fra Raudagnupr er observeret et kort Udslag paa 1 Streg til venstre af Kompasnaalens N.-Ende. Ankerpladser. Bugtens Ø.-Side benyttes af og til i den gode Aarstid som Ankerplads af de paa N.-Kysten fiskende Skibe, der imidlertid her altid maa være klare til at lette straks. Det Sted, der særligt søges, er ud for Graines lidt S. for Raudagnupr, derimod maa Skibe advares mod at søge den noget S.- ligere liggende Leirhafnarvik, da den er opfyldt af Skær. Der kan ogsaa ankres under Pynten ud for Snartarstadagnupr og ved Handelsstedet Snartarstadir (Kopasker). Bugten ved Snartarstadir (Kort Nr. 204.) er kendelig paa en rund Høj med Flagstang S. for et Elvudløb, samt paa Snartarstadir Baj, en stor Baj med hvid Gavl og et stort, af et Gærde indhegnet Tun. Brekkusker strækker sig fra Bugtens S.-Side 450 m i VNV.-lig Retning, hvor der endnu findes 1,5 m. Fra N.-Siden af Bugten skyder et Rev, Kopasker, med under 4 m c. 500 m ud i S.-lig Retning. Indsejlingsmærket er: »Et Hak mellem Fjeldene paa Baglandet og et højt, rundt Fjeld paa Mellemlandet overet med den højre Kant af en Faarehytte, som staar i S.-Kanten af det indhegnede Tun ved Snartarstadir Baj«. Man ankrer i dette Mærke, naar: »Snartarstadagnupr er overet med det Ø.-ligste Skur paa N.-Siden af Bugten« (83) i 7,5 à 9,5 m Vand, Sandbund. I Indsejlingsmærket er der, før man kommer ind til Ankerpladsen, kun 5,6 m. Her findes Lods. 83. Snartarstadagnupr overet med det Ø.-ligste Skur paa N.-Siden af Bugten i N. I Fjallahofn i Bugtens SV.-Hjørne kan man i den gode Aarstid ankre i 22 à 26 m Vand, men Ankerpladsen er fuldstændig aaben for N.-lige Vinde. Melrakka-Sljetta. For denne store, lave Slettes Vedkommende er allerede nævnt den Fjeldrække, der ligger paa dens V.-Side; en lignende, men højere og mere sammenhængende Fjeldrække ligger paa dens Ø.-Side, dog uden at naa ud til N.-Spidsen, saa at hele Halvøens N.-Side er ganske lav. Selve N.- Kysten, hvis Retning er Ø. og V., danner en meget uregelmæssig Linie med sine mange Vige, der mere eller mindre er opfyldt af Skær, og med de to Landtunger, Rifstangi, hvorfra et Stenrev udskyder, og Hraunhafnartangi. Det maa ganske i Almindelighed tilraades Skibe at holde sig borte fra denne Kyst, og selv om der ved bekendte Folks Hjælp skulde kunne findes Ankerplads i Hraunhøfn eller Asmundarstadavik, kan, for Skibe, som søger en Nødhavn, disse 1 ladser dog ikke sammenlignes med det nærliggende Raufarhø/n. Kommende 0. fra skal man vogte sig vel for det lave NØ.-lige Hjørne af Melrakka-Sljetta, da det med visse Belysninger kan blive helt opslugt af det højere Bagland.