Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
132
Axarfjørdr. — Melrakka-Sljetta.
Magnetiske Forstyrrelser. Kompasset er upaalideligt; Misvisningen var i
1902 50° V. 1 Sm NV. fra Raudagnupr. 1 Sm N. fra Raudagnupr er observeret
et kort Udslag paa 1 Streg til venstre af Kompasnaalens N.-Ende.
Ankerpladser. Bugtens Ø.-Side benyttes af og til i den gode Aarstid
som Ankerplads af de paa N.-Kysten fiskende Skibe, der imidlertid her altid
maa være klare til at lette straks. Det Sted, der særligt søges, er ud for Graines
lidt S. for Raudagnupr, derimod maa Skibe advares mod at søge den noget S.-
ligere liggende Leirhafnarvik, da den er opfyldt af Skær. Der kan ogsaa ankres
under Pynten ud for Snartarstadagnupr og ved Handelsstedet Snartarstadir
(Kopasker).
Bugten ved Snartarstadir (Kort Nr. 204.) er kendelig paa en rund Høj med
Flagstang S. for et Elvudløb, samt paa Snartarstadir Baj, en stor Baj med hvid
Gavl og et stort, af et Gærde indhegnet Tun. Brekkusker strækker sig fra Bugtens
S.-Side 450 m i VNV.-lig Retning, hvor der endnu findes 1,5 m. Fra N.-Siden af
Bugten skyder et Rev, Kopasker, med under 4 m c. 500 m ud i S.-lig Retning.
Indsejlingsmærket er: »Et Hak mellem Fjeldene paa Baglandet og et højt, rundt
Fjeld paa Mellemlandet overet med den højre Kant af en Faarehytte, som staar
i S.-Kanten af det indhegnede Tun ved Snartarstadir Baj«. Man ankrer i dette
Mærke, naar: »Snartarstadagnupr er overet med det Ø.-ligste Skur paa N.-Siden
af Bugten« (83) i 7,5 à 9,5 m Vand, Sandbund. I Indsejlingsmærket er der, før
man kommer ind til Ankerpladsen, kun 5,6 m. Her findes Lods.
83. Snartarstadagnupr overet med det Ø.-ligste Skur paa N.-Siden af Bugten i N.
I Fjallahofn i Bugtens SV.-Hjørne kan man i den gode Aarstid ankre i 22
à 26 m Vand, men Ankerpladsen er fuldstændig aaben for N.-lige Vinde.
Melrakka-Sljetta. For denne store, lave Slettes Vedkommende
er allerede nævnt den Fjeldrække, der ligger paa dens V.-Side; en lignende, men
højere og mere sammenhængende Fjeldrække ligger paa dens Ø.-Side, dog uden
at naa ud til N.-Spidsen, saa at hele Halvøens N.-Side er ganske lav. Selve N.-
Kysten, hvis Retning er Ø. og V., danner en meget uregelmæssig Linie med sine
mange Vige, der mere eller mindre er opfyldt af Skær, og med de to Landtunger,
Rifstangi, hvorfra et Stenrev udskyder, og Hraunhafnartangi. Det maa ganske
i Almindelighed tilraades Skibe at holde sig borte fra denne Kyst, og selv om
der ved bekendte Folks Hjælp skulde kunne findes Ankerplads i Hraunhøfn eller
Asmundarstadavik, kan, for Skibe, som søger en Nødhavn, disse 1 ladser dog
ikke sammenlignes med det nærliggende Raufarhø/n.
Kommende 0. fra skal man vogte sig vel for det lave NØ.-lige Hjørne af
Melrakka-Sljetta, da det med visse Belysninger kan blive helt opslugt af det højere
Bagland.