ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
Thistilfjørdr. — Langanes. 135 Revet uden for Pynten skyder med under 4 m c. l2/3 Kbl ud. Et Vandfald S. for Thorshøfn yder god Vejledning under Anduvning. Man staar ind i Mærket: »Vandfaldet over Elvudløbet« og ankrer i 9 à 10 m Vand, Sandbund, naar: »to hvide Stænger N. for Elv- udløbet er overet«. Holdebunden her er ret god. Den der boende Lods bringer Skibene til Ankers, naar Flag sættes i Tide. Havnetiden er 10 T. 33 M. Forskellen mellem Springtids- Højvande og Lavvande er c. 1,5 m. Gh9 Skær. Ud for Læknisstadir skal i 4 Kbl Afstand fra Land findes et Skær med c. 3 m Vand og dybt udenom. Ud for Soina- læekjartangi skal ogsaa findes Skær tæt ved Land. Tangen kaldes den yderste Del af Langanes, Ø. for Svind - X = læekjartangi. Fontrinn eller Langanes er Halvøens Ø.-Spids (86). 4 Tangen er, som alt nævnt, ganske flad ovenpaa, c. 100 m høj og I S har næsten overalt stejle, mørke Skrænter ud mod Havet. 5 Sm V. % for Langanes findes en meget kendelig Dal, Vatnadalr, som gennem- | skærer Halvøen i dens hele Bredde. - Skoruvik paa Tangen N.-Side er en af Fiskere meget s benyttet Stoppeplads, hvor der kan ankres paa 10 à 20 m Vand med 2 god Holdebund. V. for Vigen ses vel Skibe at ankre, men Holde- 4 bunden er ikke god, da Bundarten gennemgaaende er Sten i Nær- heden af Kysten. M Langanes (86) er et af de Søfarende med Rette meget frygtet Forbjerg, idet den hyppige og tætte Taage, de stærke Forsætninger the ved Strøm og Ukendskab til Kompassets Visning her har foraarsaget Forlis af mange Skibe. Foruden de Vanskeligheder, som Havisen 2 kan foraarsage, maa endnu anføres den svære Strømrase, Langanes- røst, der selv med stille Vejr kan staa uden om Langanes og langt til Søs. Sejlskibe bør derfor ikke passere dette Forbjerg for tæt, 2 helst ikke nærmere end et Par Sm. Farvandet ud for selve For- bjerget er i øvrigt rent, og dette kan for Dybden passeres paa mindre end %2 Sm Afstand, naar det ikke af andre Grunde er nødvendigt at søge længere uden om det. Omsejlingen af Langanes V. fra byder i sigtbart Vejr ingen Vanskelighed, Eidisskard og Vatnadalr afgiver gode Kendemærker, og Forbjergets stejle Affald ses i stor Afstand. I Taagevejr kan man først forsøge at faa Kending af Landet ved Svinalækjartangi eller straks holde udenom i ikke under 50 m. Faas Langanes i Sigte i en kortvarig Klaring, maa man vel vogte sig for at sætte Kursen tæt udenom; thi Strømmen sætter som Regel haardt ind i Thistilfjordr, og man vil da underløbe Forbjerget. For Vestgaaende fra Langanes maa man ligeledes vogte