ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
140 Langanes—Kollumuli. — Vopnafjørdr. Finnafjørdr (Kort Nr. 190.) er ren; man skal kun vogte sig for et fra Saurbæjartangi udskydende Rev, som har en Længde af 3 à 4 Kbl. I Bugtens NV.-Hjørne, Gunnôlfsvik, findes en god Ankerplads paa 22 à 26 m Vand. Midfjordr (Kort Nr. 190.) er ren med Dybder mellem 13 og 30 m, i Bunden af Fjorden strækker en Sandgrund med 2 à 6 m Vand langt ud; den benyttes kun sjældent af Fiskerskibe, da der altid findes bedre Læ enten i Gunnôlfsvik eller i Bakkafjørdr. Bakkafjordr (Sandvik). (Kort Nr. 190.) 1 denne Bugt findes en god Ankerplads ud for Elven paa Bugtens Ø.-Side, S. for Høfn Baj, i 15 à 20 m Vand eller i 11 m i Mærkerne: »Nordre-Hâgângr over Kløften ved Elvlejet i det in- derste af Fjorden« og: »Krossavikrfjøll fri Ø. for Bakki Baj«, med Elven paa Ø.-Siden af Fjorden godt aaben. Holdebunden er god, og det er kun Vinde fra NV. til NØ., man har at frygte. Elven er et godt Vandfyldningssted. Bunden af Fjorden er ikke ren, da der ligger Skær ud for den der udløbende Aa og ud for Bajen Bakki. Havnetiden ved Skeggjastadir i Bakkafjørdr SV.-Hjørne er 11 T. 34 M. Vopnafjørdr (Kort Nr. 190.) er den store og brede Fjord, som skyder sig ind S. for Digranes og N. om Kollumuli. Det førstnævnte Punkt er Spidsen af den Halvø, der er helt opfyldt af det lave Fjeldparti, som strækker sig ud mod NØ. fra de to høje, meget kendelige Fjelde Nordre- og Søndre-Hdgångr (89), der 89. Nordre- og Søndre Hågångr i SV. t. S. 1/2 S., 40 Sm. rager betydeligt op over deres Omgivelser. Kollumuli er Spidsen af den Halvø, der er opfyldt af de høje, til Dels snedækkede Fjelde, blandt hvilke Smjørfjall (1211 m), der ligger c. 7 Sm S. for Bunden af Vopnafjørdr, og Diafjall (713 m), faa Sm fra Halvøens Spids, er de højeste. Smjørfjall er dog ikke særlig kendeligt fra Søen, da det domineres af det ud for Krossavik liggende høje Fjeldparti Krossavikrfjøll. Magnetiske Forstyrrelser. Kompasset er i Vopnafjørdr meget upaa- lideligt, især langs S.-Kysten, hvor der mellem Bødvarsdalr og Vindfell Pynt er iagttaget Udslag paa 20°. Dybden i Fjorden er meget ujævn med Dybder paa indtil 164 m; Kysten kan man nærme sig paa % Sm Afstand. Midfjardarbodi er et blindt Skær, der ligger næsten midt i Fjordens Munding, c. 6 Sm NV. t. N. % N. for Kollumuli. Skæret, hvorpaa der er 3,5 m Vand, er kun 100 m i Omkreds, og der er dybt uden om det. Mærkerne for det er: »Borgir. NØ.-Humpel over en kendelig Klippe N. for Bjarnarey« (90), sam- tidig er: »en lille sort Fjeldspids mellem Borgir to højeste Toppe over N.-Kant