Den Islandske Lods

166 Bern fjørdr. Havnetiden er 2 T. 34 M., Flodhøjden ved Springtid c. 2,5 m, ved Niptid c. 1 m. Bekendt Mand bor ved Handelsstedet. Distriktslægen bor i Nærheden. Anduvning. Den SØ.-lige Del af Island er af Islands Kyster vanskeligst at anduve, men til Gengæld ogsaa, S.-Kysten undtaget, paa Grund af Mangelen paa Handelssteder, mindst søgt af Skibe, da den største Del af de mange Skibe, som fisker her udenfor, søger deres Forbindelse med Land N.-ligere. Af de paa den omhandlede Kyst liggende Handelssteder er det ’kun Djupivogr, der har nogen egentlig Trafik. Den største Hindring for Anduvningen er den her meget hyppige Taage, der jævnlig kan træffes langt til Søs, hyppigst i Juni og Juli. Vinde fra SV. gennem V. til N. giver som Regel klart Vejr, men haves Taage med disse Vinde, ligger den tæt ned paa Fjeldene. Vinde fra Ø. gennem S. til SV., og navnlig de S.-lige, er de egentlige Taagevinde, men Taagen naar, især med Ø.-lig Vind, undertiden ikke helt ind til Kysten, saa at man ved at staa indefter pludselig ser Landet ligge klart for sig. Ved Strømskifte kommer der ofte en kortvarig Klaring. Strøm og Strømskifte er meget uregelmæssige ud for denne Del af Kysten. Strømmen kan opnaa en betydelig Hastighed, den følger Kystens Retning, saa- længe den ingen Hindringer møder; men omkring Øer og Skær dannes der ofte meget voldsomme, uregelmæssige Strømme. Navnlig med Stille skal Skibe derfor undgaa at komme nær ved Skær og ved Indsejlingen mellem Holme og Skær om muligt afvente slæk Strøm og vælge det Løb, der falder bedst sammen med Strømmens Retning. Den dybe Rende med over 100 m, som i VNV. skærer sig ind mod Fjorden tæt S. om Kjøggr og indtil ud for Bjarnarsker og derfra fortsættes ind i Fjorden med Dybder paa over 50 m, kan i Taage yde god Vejledning for Skibe, der er forsynet med gode Loddeapparater. I klart Vejr søger man at faa Kending af Papey, og senere vil alle de ovenfor nævnte kendelige Fjelde yde god Vejledning. Det maa erindres, at de mange Øer ud for Bulandsnes først viser sig, naar man kommer dem nær, da de paa længere Afstand ædes op af det bagved liggende høje Land. Besejling. Da der kan staa Braad paa Kjøggr, bør man med høj Sø vogte sig for denne. Man gaar N. om den, naar: »Fossårdalsjell er helt trukket i Skjul bag Fjeldene paa Fjordens N.-Side«, S. om den, naar: »det nævnte Fjeld er vel fremme«. Besejlingen sker bedst 0. fra, idet man søger ind S. om Bjarnarsker i det aabne Farvand mellem dette og den Samling Holme og Skær, der ligger ud for Bulandsnes. Kantmærkerne for dette Løb er: »Bulandstindr overet med Bjar- narsker« for den N.-lige Side, og: »Bulandstindr fri N. om Skorbein«, hvilket gaar N. om Yztibodi og Flydrusker.