ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
168 Berufjørdr. »det hvide Sand i den lille Vig paa N.-Enden af Langatangi overet med Jonsholmr N.-Pynt«. Paa denne Ankerplads er der 15 à 17 m Vand, god Holdebund, mørkt Sand. Fartøjer, som fra denne sendes ind til Djupivogr, maa vogte sig for Skærene Mas- Ribbe og Indre-Ribbe. Løbet mellem dem angives ved to Varder paa Langatangi overet. Fartøjer kan gaa inden om Indre-Ribbe ved at holde tæt til Land. Skibe, som skal losse og ikke kan staa ind i Havnen, kan ankre nærmere Handelsstedet efter Lodsens Anvisning. Man kan ogsaa ankre under Ædar-Huk, hvor man ligger godt, naar det blæser stormende ud af Fjorden. For at staa ind i Djupivogr maa man, hvis man ikke er lokalt kendt, tage Lods. Man ankrer i 3,5 à 5,5 m Vand og fortøjer i Land. Dybden ved Broen er 2,8 m. Ankerplads. Foruden Djupivogr har Berufjørdr flere gode Ankerpladser, som med Fordel kan benyttes, dels naar Skibe med S.-lig Storm hindres i at naa den nævnte Plads, dels naar Is indfinder sig. Fjorden er som nævnt ren, kun fra Ædarsker til Teigartangi ligger indtil % Sm fra Kysten en Del Skær, delvis kun synlige ved Lavvande. Som Ankerpladser, der kan anbefales, skal nævnes Gautavik i 8 à 10 m, god Holdebund, Skålavik og Stadeyrarvik i det inderste af Fjorden. I Skalavik ankres paa 18 à 22 m Vand; man maa vogte sig for Kysten paa Ø.-Siden af Bugten. Ebbe og Flod. Uden for Fjorden sætter Floden SV., Ebben NØ. hen. Ebbe og Flod er paa denne Del af Landet store Forstyrrelser underkastet med stormende Kuling. Hamarsfjordr Og Alftafjordr. (Kort Nr. 193.) Uden for disse Fjorde findes Skær og Bodier, hvorfor man ikke bør komme inden for en Linie fra Papey til Styrmisnes, uden at have lokalt kendt Mand om Bord. Ud for begge Fjorde strækker sig lave og smalle Sandtanger, der lukker for Alfta/jordr og kun efterlader et snævert Indløb til Hamarsfjordr. Denne er ikke Genstand for Besejling, da Løbet til den, paa Grund af stærli Strøm, udenfor liggende Skær og Tilsanding er meget vanskeligt. Den kan kun søges af Skibe med mindre end 3,5 m Dybgaaende, og det er nødvendigt at have lokalt kendt Mand. Fra Ketilsfles staar man ind mellem Kidholmur og Höley i Mærket: »det kendelige Hak paa N.-Siden af den højeste Top paa Papey overet med N.- Kant af den S.-ligste Ketilsfles«, og dette Mærke maa holdes meget skarpt. Man ankrer N. for Holey. Adgangen til Alftafjørdr er fuldstændig spærret af en Sandbarre, som kun kan passeres af Baade ved Højvande. Kysten fra Alftafjørdr til Ingolfshøfdi. (Kort Nr.214 og 225.) S. for Berufjørdr skifter Kysten helt Karakter, idet den danner en uaf- brudt Linie uden dybe Fjorde. Bag ved det flere Steder brede Kystland ses nogle af Islands højeste Fjelde, og længere inde ses med klart Vejr hele det mægtige