ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
Eystrahorn—Vestrahorn. 171 og c. 3 Kbl NØ. fra Rakkeberghale Skæret Bola, som er tørt med Springtids Høj- vande. S. for disse Skær er Farvandet urent med Øer og Skær. Anduvningen af Papôs foregaar i Mærket: »Hak i Eystrahorn overet med Øen Vigr«. Man holder ind c. 1 Kbl N. om Kraka og ind omtrent midt imellem Klapperne og Segasker. Ankerpladsen findes c. 2 Kbl inden for denne Linie i 4,5 m Vand ud for et til Dels tilsandet Vrag. Inden for Ankerpladsen aftager Dybden hurtig til 2 m. Bundarten paa Ankerpladsen er sort Sand og Ler. I Løbet er der over 3,5 m, men det er saa smalt og bugtet, at det uden Afmærkning ikke kan benyttes af noget Skib, da Flakkene fra Melatangi og Klapperne skyder saa langt ud i Ø.-lig og fra Segasker i N.-lig Retning, at man paa disse Steder let kan faa 2,8 m Vand ved Springtids Lavvande. I øvrigt varierer Vandstanden saavel fra Aar til Aar som efter Aarstiderne. Vedholdende SØ.-lige Vinde giver som Regel lavere Vandstand i Løbet. Skibe, som vil ankre paa Reden, kan i det anførte Mærke staa ind til 1% å 2 Kbl Afstand fra Bola, hvor der er c. 10 m Vand. Den nærmeste Gaard ligger 2 Sm fra Ankerpladsen, og paa Gaarden findes for Tiden ingen liendt Mand. Det maa fraraades Skibe at søge ind i Papos uden lokalt kendt Mand, men selv med en saadan maa det fraraades Skibe med over 2,5 m Dybgaaende at søge Ankerplads i Osen. Havnetiden er 3 T. 49 Min. Forskellen mellem Højvande og Lavvande er ved Springtid c. 2 m, ved Niptid c. 1 m. Strømmen kan løbe meget haardt; den udgaaende Strøm er haardest og kan naa en Fart af 6 Knob. Med udgaaende Strøm er der hyppigt Braad i Indløbet. Hornsvike, mellem Hafnartangi og Stokksnes, er ren med jævnt aftagende Dybde fra 13 à 15 m i Mundingen til 3,5 à 5,5 m et Par Hundrede Meter fra Vigens Bund. Paa Spidsen af den lave Hafnartangi ligger en lille Klippe og c. % Kbl uden for Spidsen et blindt Skær. Omtrent midt i Vigens Bund ligger et landfast Skær, Kirkjusker, som altid er tørt; det strækker sig omtrent 1 Kbl ud fra Land. Selv med roligt Vejr kan der staa Braad 2 à 3 Kbl fra Pynten af Stokksnes. Vigen kan kun anbefales som Stoppeplads med Fralandsvind og roligt Vejr. Bund- arten er fint, sort Sand. Myre-Bugt. Mellem Stokksnes og Ingolfshøfdi danner Kysten en 50 Sm bred, men ikke dyb Bugt, Myre-Bugt. Foruden de alt nævnte, fra Søen synlige Fjelde, skal endvidere nævnes den lange Fjeldryg, Thverârtindsegg (123), der gaar i SØ. ned mod Kysten. Ryggen begrænser i N. en 10 Sm bred Isbræ, som strækker sig helt ned til den lave Strandbred, og gennem hvilken det høje Fjeld- parti Breidamerkrmuli rager op (120). Hornafjordr. Fra det ikke meget høje Stokksnes, 2/s Kbl S. for hvis Pynt der ligger et Skær, strækker sig mod V. en bred, tør Sandbarre, der adskiller de to store Fjorde Skardsfjørdr og Hornafjordr fra Havet. Hornafjardarés er disse