Den Islandske Lods

IV. S.-Kysten fra Ingolfshøfdi til Reykjanes. (Kort Nr. 225 og 226.) S.-Kysten er Islands farligste Kyst paa Grund af dens fuldstændige Mangel paa gode Havne og Tilflugtssteder; paa store Strækninger, navnlig fra Ingolfs- høfdi til Portland, er Kysten dertil ganske flad, og først 10 à 12 Sm inde i Landet hæver Fjelde og mægtige Jøkler sig. Hele dette lave Forland bestaar af alluviale Aflejringer, dannede i Tidernes Løb af de utallige og for manges Vedkommende mægtige Elve, der udmunder paa Sydlandet, men af hvilke ingen, ikke engang i deres Munding, kan besejles og saaledes yde Skibe Tilflugt. Fra Søen ses denne lave Kyst kun vanskeligt, den bliver ædt op af det høje Bagland, eller dette lige- som bortleder Opmærksomheden fra den, og tidt opdager den Søfarende den ikke, før Brændingen minder ham om dens Nærhed. Hertil bidrager ogsaa at denne Kyst er blottet for Vegetation, og at Sandet, hvoraf den hovedsagelig bestaar, med mange Belysninger kun vanskeligt skelnes fra Vandet. Dette For- hold i Forbindelse med Strømmen, der V. for Ingolfshøfdi sætter haardt ind i Medalland-Bugt og i høj Grad vanskeliggør det for et Skib at klare Landet fra sig, gør denne Kyst meget farlig, om der end ved en Stranding paa den er et, om end kun ringe, Haab om at kunne frelse Livet. Paa Strækningen mellem Ingolfshøfdi og Skaptdrôs bør man undgaa at sætte paa Land, da Besætningen fra et strandet Skib, selv om den redder sig i Land, er udsat for den største Nød eller for at om- komme, fordi store Strækninger i Omegnen er aldeles ufremkommelige, saa at det uden Fører eller Vejledning og Hjælpemidler er saa godt som haabløst at naa frem til beboede Steder. Det flade Kystland, der hedder Skeidarârsandr og Brunasandr, er nemlig meget bredt og bestaar dels af Laguner og Sumpe, dels af Sandstrækninger, der til Tider oversvømmes og gennemskæres af mange, meget foranderlige Jøkelelve. Disse er ofte stride og danner uovervindelige Hindringer for Samfærdselen. Sandene kan være fuldstændig opblødt af Smeltevandet, der føres ud fra Jøklerne. Ingen Veje eller Stier fører fra Kysten op til beboede Steder. Bedre stiller det sig mellem Skaptdrôs og Vik, Ø. for Portland, da der paa denne Strækning ikke er saa langt til beboet Plads, men Omegnen af de store Elvløb bør saa vidt mulig