ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
Vestmannaeyjar. 187 en Dybde af 30 à 40 m, og kun ganske enkelte Steder findes Landgrund egnet til Ankerplads. Den nævnte Banke er ved et smalt Dyb med fra 60 til 96 m Vand skilt fra Fastlandet. Den største af Øerne, Heimaey, som er den eneste beboede, naar en Højde af 283 m og kan med klart Vejr ses 0. fra, naar man er ud for Hjørleifshøfdi. Øerne danner et særligt Syssel. Flak og Dyb. (Se Side 180). Strom. Flodstrømmen løber N. for Øerne i NV.-lig Retning, S. for Øerne i V.-lig og VSV.-lig Retning. Ebbestrømmen løber især i 0. t. S.- og ØSØ.-lig Retning. Flod- og Ebbestrøm er lige stærke og løber lige længe. Til Søs skifter Strømmen % à 1 Time før Højvande indtræffer i Heimaey Havn. Tæt ved Land paa Heimaey N.-Side, samt mellem Øerne V. for Dalfjall, findes som Regel ingen Strøm. Langs Heimaey SØ.-Side løber Strømmen enten SV. hen eller ogsaa findes der ingen Strøm. Mellem Øerne NØ. og SV. for Hei- maey er Strømmen meget haard. Magnetiske Forstyrrelser. I Nærheden af Øerne er der ved Passage mellem Øerne og Ø. efter iagttaget et pludseligt Udslag af Kompasnaalens N.- Ende paa 13° til venstre. Udslaget holdt sig i et Kvarters Tid, hvorpaa Naalen svingede frem og tilbage, og Udslaget tog derefter gradevis af til Nul.1) Taage er kun sjælden ved Vestmannaeyjar. Hersker der 0. paa Ø.-lig Vind og Taage, naar Taagen inde ved Islands Kyst som oftest kun til Portland, hvorimod den til Søs kan staa V.-ligere. Med SV.-lige Vinde kan det staa tykt paa S.-Kysten V. for Portland, medens det som Regel under disse Omstændigheder er klart 0. herfor. Heimaey Fyr. Paa Storihøfdi. Hvidt Lynfyr, der liver 10 Sek. viser Tre-Lyn. Lyser med fuld Styrke fra N. 43° 0. gennem Ø., S. og V. til N. 13° V. N. for N. 43° 0. ses Fyret med aftagende Lysstyrke mellem Ellidaey og Heimaey. Mellem S. 35° V. og S. 58° V. skjules det paa kortere eller længere Afstand af Skærene og Øerne SV. for Heimaey. I en lille Vinkel omkring S. 41° V. skjules det helt af Hellisey og mellem S. 52 ° V. og S. 58° V. af Sudurey. Tæt V. for Brandur skjules Fyret mellem S. 74° V. og S. 76° V. og V. for Aljsey mellem S. 85° V. og V. Flammens Højde: 125 m. Lysevne og Synsvidde: 18 Sm. Hvid, 6 m høj Fyr- bygning. Brændetid: 1. Aug.—15. Maj. Ellidaey er den N.-ligste Øe; den ligger 2 Sm ØNØ. fra Heimaey og er skilt fra Fastlandet ved et 4 Sm bredt Farvand, hvor Dybden i Midten er over 75 m, hvorfra den aftager jævnt indefter mod Land. Der er dybt og rent rundt om Øen. Selve Øen er en høj, græsbevokset Klippe med bratte Sider og kendelig paa en Spids paa N.-Enden. Bjarnarey, ligeledes en høj, græsbevokset Klippeøe med bratte Sider, ligger 1 Sm SSV. fra Ellidaey, der er dybt og rent rundt om den undtagen over ’) Annales hydrographiques. 1896.