Den Islandske Lods

ISLAND. (Kort Nr. 239.) Island, der udgør en Del af den danske Stat med særlige Landsrettigheder, ligger helt omskyllet af det Nordlige-Atlanterhav mellem 63% 0 og 66% 0 N. Br., 1370 og 24-1/20 V. Lgd. og har et Areal af 104 785 Kvadrat-Kilometer med c. 83 000 Indbyggere. Øen, der er af vulkansk Oprindelse, har en Gennemsnits- højde af 600 m, Lavlandet indtager kun en ringe Part og indskrænker sig for en stor Del til en smal Kystrand, medens høje, snedækte Fjelde paa indtil 1900 m Højde mange Steder ses fra Søen. En større Del af det Indre optages af Høj- sletter, delvis dækket af evig Sne. og Is, de islandske Jøkler. Øen er som Regel kun beboet langs de talrige og dybe Fjorde, der overalt, undtagen paa S.-Kysten, skærer sig ind i Landet. De vulkanske Kræfter, der har skabt Øen, er stadig i Virksomhed, Jord- skælv og vulkanske Udbrud forekommer hyppigt, og mange Steder findes varme Kilder og andre Vidnesbyrd om den underjordiske Ild. Kvægavl og Fiskeri er Hovednæringsvejene, nogen Industri i den moderne Betydning af dette Ord findes ikke. I de Øen omgivende Have, der udmærker sig ved en stor Fiskerigdom, drives der, foruden af Befolkningen, et indbringende Fiskeri af Fremmede, navnlig Englændere, Franskmænd, Hollændere, Nord- mænd og Tyskere. Den øverste lokale Myndighed er det i Reykjavik siddende Ministerium for Island. Øen er delt i Sysler, der forestaas af Sysselmænd, svarende til Her- redsfogeder i Danmark. Syslerne deles igen i Hrepper eller Kommuner, der fore- staas af Kommunalbestyrelser; for hver Hrep er der ansat en Hrepstyrer, sva- rende til Sognefogeder i Danmark. Købstæderne forestaas af Byfogeder, som tillige er Sysselmænd, undtagen Reykjavik, hvor der findes en særlig Byfoged og tillige en Borgmester. Øen er i regelmæssig Postdampskibs-Forbindelse med Danmark, England, Norge og Tyskland (Hamborg).