Den Islandske Lods

Vind og Vejrforhold. 21 Hvad her er anført gælder jo imidlertid kun de gennemsnitlige Forhold. Da de lave Lufttryk ofte passerer tæt forbi Island, er Vindretningerne hyppigt meget variable. Hertil kommer yderligere, at Vindene ved Islands Kyster paa mange Steder er meget lokale. De omstaaende Tabeller viser Lufttryk, Temperatur, Vindretning m. m. paa V.-, N.-, Ø.- og S.-Kysten som Gennemsnit af 33 Aars Observationer. Banerne for Minimaerne ligger især S. for Island, saaledes at det ene Mini- mum efter det andet passerer V. fra over Atlanterhavet med Hovedretning Ø. eller NØ., idet Centrum for det lave Lufttryk snart er nærmere snart fjernere fra Island. Denne Bevægelse af de lave Lufttryk bevirker for Islands Vedkom- mende en Drejning af Vinden mod Solen, fra S. eller SØ. gennem Ø. Men foruden denne Vej for Minimaerne er der en anden, som har stor Indflydelse paa Islands Vejrforhold. Som det fremgaar af omstaaende Tabel, blæser der nemlig ved Stykkishôlmr et stort Antal Vinde fra SØ., S. og SV., tilsammen 35 Procent eller lige saa mange som af de hyppigst forekommende Vinde, 0. og NØ. tilsammen, og af disse hidrører i det mindste Vindene fra S. og SV. fra, at Danmark-Stræde ogsaa danner en Vej for Minimaernes Baner, idet det lave Lufttryk bevæger sig S. fra gennem Strædet og altsaa paa Island frembringer en Drejning af Vinden med Solen, nemlig fra SØ. eller S. gennem SV. Det er rimeligvis disse Minima, der fremkalder de paa Grimsey ret hyppige Vinde af V. og paa Papey af SV. Der kan dog paa Island forekomme længere Perioder, i hvilke Vindens Ret- ning holder sig temmelig konstant, idet Lufttryksfordelingen over Atlanterhavet holder sig væsentlig uforandret i længere Tid. Vinden blæser paa Island gennemsnitlig med frisk til stiv Kuling, og der forekommer mange Storme, saaledes ved Stykkishôlmr paa 50 Dage i Gennem- snit om Aaret, hyppigst i Vinterhalvaaret, da der gennemsnitlig er Storm hver femte Dag, medens der i Sommerhalvaaret optræder Storm omtrent hver tiende Dag. NV.-lige og NØ.-lige Storme indtræffer paa Island som oftest med stigende Barometer og bringer da om Vinteren Frost. SØ.-lige til SV.-lige indtræffer som oftest med faldende Barometer og ledsages af mildt Vejr. Efter et større Baro- meterfald, der ikke har været ledsaget af Storm, maa man vente en saadan, naar Barometret begynder at stige. En særlig Fare frembyder Stormene paa Island, fordi de ofte opstaar temmelig pludseligt. Det er saaledes ikke ualmindeligt, at en Storm naar sin fulde Styrke paa mindre end 1 Time; men Stormen kan ogsaa lige saa hurtigt lægge sig igen. De hurtige Forandringer i Vindens Styrke er ikke alene en Følge af, at Centrene for de lave Lufttryk passerer tæt forbi Island, men mange af de Storme, der optræder pludseligt, er lokale Fjordvinde, der paa sine Steder kan blive meget heftige. De blæser da som Regel stødvis og har en føhn- agtig Karakter, det vil sige, de ledsages af forholdsvis høj Temperatur og ringe Fugtighedsgrad. Samtidig med at det blæser en Storm inde paa Fjordene, kan