Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
72
Grundarfjørdr.
NV. og N. viser den Braad. Flankasker, der ligger tæt SØ. for Flankaskergrunnar,
er en lille, lav, sort Klippe, som er overflydt ved Højvande. 4 Kbl SSØ. for Flanka-
sker findes endnu et lille, blindt Skær, hvorpaa der er 1,9 m Vand.
Anduvning og Besejling. Kommende ude fra Bugten søger man Kending
af de to Fjelde, Stød og Kirkjufell. Disse to Fjelde ses med klart Vejr over hele
Breidifjørdr. Man kan staa ind paa Grundarfjørdr enten V. om Vestrbodi eller
Ø. om Melrakkaey.
For at gaa klar V. om Vestrbodi holder man:
ȯ.-Siden af Kirkjufell til den fremspringende Pynt af Landet S. for Kross-
nes« (28).
Kirkjufell
Stød
28. Ø.-Siden af Kirkjufell til den fremspringende Pynt af Landet S. for Krossnes.
29. En kendelig Spids paa Baglandet overel med del lavesle Hak i del lave Forland S. for
Setbere/Kirke, i S. 640 Ø.
Man gaar SV. om 5,3 m Grunden og Vestrbodi i Mærket: »en kendelig Spids
paa Baglandet overet med det laveste Hak i det lave Forland S. for Setberg Kirke«
(29), i S. 64° 0.
Man bør ikke komme Krossnes nærmere end 2% Kbl eller i c. 10 m Vand;
thi et kort, men stejlt afgaaende Rev skyder ud fra denne Pynt.
Løbet mellem Melrakkaey og Flankaskergrunnar er aldeles rent, og man
kan holde ned langs Ø.-Siden af Melrakkaey i 1 Kbl Afstand.
Ankerplads. Naar Øen er godt passeret, holdes ind efter Fjordens SØ.-
Hjørne, hvor god Ankerplads findes i c. 15 m Vand, fortrinlig Holdebund. Mær-
kerne for denne Ankerplads er:
»Det lave, brede Vandfald i Fjordens SV.-Hjørne overet med Grafarnes«, og:
»Det V.-lige Affald af det høje Stålfjall paa Breidifjørdr N.-Side overet med
Midten af Melrakkaey«.
Det højeste af Stålfjall er da overet med 0.-Kanten af Øen.
Vrag. c. et Par Kbl NØ. fra ovennævnte Ankerplads ligger Vraget af en
Fiskerkutter, der har Masterne staaende, i c. 18 m Vand.
I den gode Aarstid blæser Søvinden ikke haardt igennem til Bunden af
Fjorden, men den kan sætte saa megen Rulning ind, at Landgang vanskelig-
gøres. S.-lige og SV.-lige Vinde giver vel som Regel stærke Fjeldkast; men da