ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
74 Ellidaey. — Stykkishôlmr. Ellidaey Fyr. Paa Øens V.-Side. Hvidt, fast Fyr. Lyser fra S. 34° V. gennem V. til N. 39° V., stærkest fra c. S. 87° V. til c. N. 77° V. Flammens Højde: 26 m. Synsvidde: 15 Sm. Lysevnen i det stærkeste Lys 19 Sm, aftagende til 7 Sm. Hvidt, 6 m højt Fyrhus med et rødt Bælte paa den nederste Del. Brænde- tid: 1. Aug.—15. Maj. iStykkisholmr (Kort Nr. 107.) med c. 500 Indbyggere er det vigtigste Handelssted i Breidifjørdr. Uagtet Indsejlingen er forbunden med en Del Vanskeligheder, befares det dog aarlig af et ikke ringe Antal Skibe og regel- mæssigt af Postskibene. I Stykkishôlmr bor Sysselmanden for Snæfellsnes og Hnappadals Sysler og Distriktslægen; Apotek findes. Stykkishôlmr Ledefyr. To røde, faste Fyr, der holdt overet i N. 23° V. og S. 23° Ø. leder imellem Bœjarsker og Steinsklettsfløgur. Forfyret staar paa Yderenden af Svartitangi. Flammens Højde: 6 m. Synsvidde og Lysevne: 6 Sm. Bagfyret staar 567 m S. 23° 0. fra Forfyret. Flammens Højde: 13 m. Synsvidde og Lysevne: 9 m. Forfyret vises fra en 2 m høj Pæl, Bagfyret fra et 3 m højt, graat Fyrhus. Brændetid: 1. Septbr.—15. April. Anduvning og Besejling. Kommer man V. fra og vil staa ind til Stykkis- hôlmr, gaar man 3 à 4 Sm N. om Selsker, der som nævnt altid er synligt over Vandet, og N. om Grunden Grånufell. hvorpaa er 3,8 m Vand, for at faa Kending af Høskuldsey, en lille lav Øe, midt paa hvilken der ligger nogle Fiskerhytter. Naar man nærmer sig Høskuldsey, ses, foruden de tidligere nævnte kendelige Punkter, den høje og ved sine stejle Sider kendelige Ellidaey. Denne Øe er den N.-ligste i Stykkishôlmr Farvandet, paa dens højeste Punkt er opført en Varde og paa V.- Siden det lille Fyrhus. Endvidere ser man Dimunarklakkr, to kendelige, smaa Kegler, som ligger N. for Hrappsey, dernæst Vadstakksey, en lav Holm S. for Ellidaey, Sugandisey, Fjeldet Häskerdingr, SØ. for Stykkishôlmr, med et kende- ligt, skarpt Hak, og endelig det isoleret liggende, lille Fjeld Helgafell. To Løb, et S.-ligt og et N.-ligt, fører ind til Stykkishôlmr. S.-ligo Løb. Vil man fra Høskuldsey søge det S.-lige Løb, maa man vogte sig for Lambahusbodi, der ligger en god Sm ØNØ. for Høskuldsey. Paa denne Bodi er der 0,6 m Vand, saa at Søen som Regel bryder paa den. Mærket for at være N. for den er: »Hrappsey fri N. for Vadstakksey«. Naar Lambahusbodi er passeret, søger man ind i Mærket: »Sugandisey Varde overet med Stakksey Varde« (31). Dette Mærke gaar S. om Djupbodi, der er tør med Lavvande, og S. om Ôlafsbodi, hvorpaa er 4,7 m Vand, men N. om Lonbodi, der er tør med Lavvande. Tværmærket for de to sidstnævnte Bodier er: »Klofningr V.-Kant overet med Vadstakksey Varde«. Man er fri S. for Djupbodi i Mærket: »Thôrishôlmr til Vadstakksey S.-Ende.«