Den Islandske Lods

80 Hvammsfjørdr. Kan Varderne ikke ses, holdes Mærket: »Elven paa Klofningr over den S.-lige Steinaklettr bratte Affald« (36). Der drejes Styrbord over, saa snart Liggjanda- Fløgur er passeret, hvilket angives ved, at: »den højeste Varde paa Nordurey høje Plateau er overet med den noget V.-ligere paa samme Plateau staaende lave Varde«. Straks efter at Linien: »Varderne overet« er passeret, og Drejningen er begyndt, haves Mærket gennem Røst, nemlig: »Hak i Ædarfell overet med Hest- høfdi stejle S.-lige Affald« (37), og dette Mærke holdes til hen imod Mâfshôlmi (38). 37. Hvitabjarnarey. Sugandisey. Hesthøfdi. Hrappsey. Steinaklettr. Hak i Ædarfell overet med Hesthøfdi S.-lige Affald. 38. Tungeyjar. Mâfshôlmi. S.-lige Steinaklettr er ren til en Afstand af 25 m, men det maa erindres, at den indgaaende Strøm sætter haardt ind paa den. Med udgaaende Strøm maa man vogte sig for 0,3 m Grunden VSV. for S.-lige Steinaklettr, som man er S. for, saa længe hele Mâfshôlmi ses S. for Steinaklettr. Naar Steinaklettr er vel passeret, er Farvandet forholdsvis bredt, indtil Nordurey højeste Varde nærmer sig den lille, NV.-ligere paa Plateauet staaende Varde. Naar disse Varder er overet, og man samtidig er i det gennem Røst førende Mærke, der maa holdes skarpt, er man midt imellem 2,8 og 4,3 m Grundene NV. for Nordurey. Ædarfell ligger V. for Stykkishôlmr, og det kan derfor undertiden ikke ses fra Røst. I saa Tilfælde holdes: »den S.-ligste Humpel paa Hrappsey overet med S.-Kant af den S.-lige Steinaklettr«. Naar: »Nordurey høje Varde er vel fri Ø. for den lille, frit liggende Humpel«, som ligger paa Nordurey NØ. for Varden, er man passeret 2,5 m Grunden N. for N.-Enden af Nordurey og styrer derpaa godt S. om Mâfshôlmi, holdende sig mellem Mærkerne: »den N.-ligste af de to Varder paa Purkey Plateau overet med S.-Kanten af Mâfshôlmi« og: »den S.-lige Dimunarklakkr sin egen Bredde N. for Nordurey«. Naar Brokey højeste Varde er passeret den lave Varde paa Ø.-Enden af Grimsey, er man Ø. for 4,3 m Grunden NØ. for Grimsey, og Kursen sættes da mellem det lave Ølverssker og Steindôrseyfar. Farvandet er bredt, men paa begge Sider opfyldt af Skær. Kursen videre til det Indre af Hvammsfjørdr gaar S. om Steindôrseyfar og Lambey, som begge paa S.-Siden kan tages temmelig tæt. Inden for den omtalte Pulle 0. for Lambey kendes ingen landløse Grunde i Fjordens Indre. Ankerpladser. I den indre Del af Hvammsfjørdr kan Skibe ankre de fleste Steder i passende Afstand fra Land, da Bunden inden for Lambey næsten