ForsideBøgerDen Islandske Lods

Den Islandske Lods

År: 1911

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 3

Sider: 204

UDK: 627.9

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Tredie Udgave

Sluttet Den 1. Maj 1911

Pris: Kr. 2,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 234 Forrige Næste
Tålknafjerdr. — Arnarfjørdr. 87 rene og stejle med Undtagelse af, at nogle blinde Skær ligger klos iland under Tålkni. Dyb med over 50 m Vand, se under Patreksfjørdr. Fjorden søges som Stoppeplads og af Skibe, der vil banke eller er bestemt til dens Handelssted. Sudreyri. Den første Ankerplads er paa S.-Siden bag det ikke meget fremspringende Sudreyri, omtrent 4 Sm inden for Talkni. Den afgiver imidlertid kun en maadelig Ankerplads; thi Øret giver ikke megen Læ for Søvinde. Grunden stejlt afgaaende og Holdebunden ikke god. Her ligger et Hvalfanger-Eta- blissement. Havnetiden er 6 T. 2 M., Flodhøjden ved Springtid c. 3 m. Sveinseyri. (Kort Nr. 199.) En fortrinlig Ankerplads, men vanskeligere at besejle, findes derimod bag Sveinseyri ud for Handelsstedet. For at staa ind til Ankerpladsen holder man sig til Fjordens S.-Side, vogtende sig for Spidsen af det fra N.-Siden udskydende Øre, som kun med Lavvande kan løbes klos til. Naar Skyer ikke dækker Bunden af Fjorden, haves et godt Ledemærke S. om Øret, ved at trække: »det kendelige Hak a paa Baglandet til det nederste Affald b paa Fjeldet paa Fjordens S.-Side« (44). Lods bor i Gaarden ved Øret. Ankerplads. Naar Øret er passeret, søges Mærket: »En stor, rødmalet Sten overet med en hvidmalet Sten ved Stranden paa Fjordens N.-Side«. I dette Mærke ankres i 20 à 23 m Vand, fortrinlig Holdebund. Kysten inden for Øret afgiver en udmærket Plads til at banke Skibe og søges meget i denne Hensigt af Fiskerskibe. Telefon-Station ved Handelsstedet. Havnetiden er omtrent 6 T. 15 M., Flodhøjden ved Springtid 3 à 4 m. Arnarfjørdr. N. for Tålknafjørdr skærer den lange og brede Ar- narfjørdr sig ind i SØ.-lig Retning, mellem Pynterne Kopanes og Hafnarnes, omgiven paa begge Sider af høje og stejle Fjelde. En Halvø, hvis V.-lige Pynt hedder Langanes eller Sandnes, og fra hvilken udskyder et næsten 2 Sm langt Sandrev, deler dens inderste Del i en N.-lig og en S.-lig Arm. Fjorden, der, med Undtagelse af nogle Klipper ud for Kåpanes, er dyb og ren, besejles ikke meget, og ved dens mange smaa Bugter og Vige findes kun eet Handelssted. Ankerplads. V. for Langanes findes paa Fjordens N.-Side ingen be- skyttede Ankerpladser. Med N.-lige og Ø.-lige Vinde findes Stoppepladser ud for Ålftamyri og Tjaldanes. Med S.-lige Vinde kan man benytte en Stoppeplads paa S.-Siden bag en lille, fremspringende Pynt ud for Selårdalr. Pladsen er kendelig paa den i Nærheden liggende lille Kirke og paa den sandede Strandbred. Der skal være gode Ankerpladser i Bugterne dybere inde i denne Fjord, nemlig i Borgarfjørdr, Dynjandavogr, Geirthjôfs-, Trostans- og Fossfjørdr; men de besøges ikke af Skibe.