Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

34 Lovgivning. Naar Fiskestimerne støde mod Raden følge de denne og gaa ind i Hovedet, hvorfra Størsteparten ikke kommer ud igjen, idet den ved at vandre rundt i dette støder mod de smaa veel Indgangen anbragte Arme (Vingerne) D og derved bringes til at søge over mod den modsatte lukkede Side af Garnet. Enkelte Steder i Farvandene har man gjort Indgangen til Hovedet af Form som en Ruse, se Pl. VIII, for derved at sikkre sig, at Fisken bliver i Garnet, og tillige har man gjort selve Hovedet en Del højere end sædvanlig er Tilfældet, for at forhindre Lax og deslige Fiskearter fra at springe over Garnet. Saadanne Bundgarn have i flere Retninger vist sig praktiske, men ere meget udsatte for Havari i stormende Vejr paa Grund af deres store Højde over Vandet. Pladsen for et Bundgarn kaldes et Bundgarnsstade. Bundgarnet »røgtes« hver Dag, naar Vejrforholdene tillade det, undertiden, naar Fangsten er rigelig, flere Gange om Dagen. Røgtningen foregaar fra Baad med mindst to Mand og udføres ved at Garnet lettes op i Baaden fra den ene Ende af Hovedet henimod den modsatte, i hvilken da hele Fangsten samles og optages. Under Røgtningen lader man Garnet gaa i Vandet igjen, efterhaanden som man haler frem med Baaden, saa at man ikke har mere i dette end netop den Del, man ligger over. Prisen for et Bundgarn varierer meget efter Størrelsen, men naar hist og her op til 1,500 Kr. I Sundet bruges Benævnelser for hver enkelt Del af Bundgarnet, endog de forskjellige Pæle have hver sin Benævnelse efter det Verdenshjørne, mod hvilke de staar og lign. En detailleret Beskrivelse af et saadant Bundgarn, med Angivelse af de forskjellige Benævnelser paa de enkelte Dele, findes i Cand. mag. Collins Afhandling om Fiskeriet i Humlebæk (»Nordisk Tidsskrift for Fiskeri«, II. Aargang, 1875). I Limfjorden har fra gammel Tid existeret særegne Udsætningsmaader for Bundgarn, saaledes ved de, Pl. VII, Fig. 4, viste Gaffelgarn, hvor der fra en almindelig Bundgarnsrad, b, Løberaden, gjennem Aabninger, e, i denne udgaar Bundgarnsrade, d 'Hovedraden) til Siderne med Hoved for hver Ende. De forreste af disse Hoveder kaldes Retgarn, c. de bageste Baggarn, f. Denne Besætningsmaade har fra gammel Tiel været Gjenstand for Lovgivning, grundet paa at man har stillet saavel Ret- som Baggarn i forskjellige Retninger med buet Rad, og derved hindret Sildens frie Gang til de forskjellige Garn. De ældre Regler for Anbringelsen af Bundgarn i Limfjorden, ere gjentagne i Fiskeriloven af 1888. Herefter skal et Bundgarnsstade udgjøre 42 Fv. i Længden (d. e. 36 Fv. Rad og 6 Fv. fra Indgangen, d, til Hovedpælen, c, Pl. VII, Fig. 1), undtagen paa de Steder, hvor der ikke er Rum til mere end et Garn, i hvilket Tilfælde det kan indrettes langt eller kort efter Stedets Situation og Vandets Beskaffenhed. Besættelsen af et Bundgarnsstade kan ske saaledes: a) med enkelt Besætning, Pl. VII, Fig. 2 & 3, under hvilken Udsætningsmaade Raden skal staa i Lænkens rette Meed og Strækning (naar 2, 3 eller flere Bundgarn staa i lige Linie efter hinanden kaldes det en Bundgarnslænke, og den lige Linie, i hvilke de skulle staa, angiver Lænkens Meed og Strækning) tæt op til næste Bundgarns Hovedstæg (Stæg er den ældre Benævnelse paa Pæl). b) med to Bundgarn, nemlig Retgarn og Baggarn, Pl. VII, Fig. 4, ved hvilken Besætningsmaade alle Retgarns, c, Hovedstæg skulle sættes i Lænkernes rette Meed og Strækning, 42 Fv. fra hinanden, og ingen videre Kastning maa ske (□: Hovedradene, cl, maa ikke danne en mindre Vinkel med Løberaden, b) end at Baggarnet, f, kommer til at staa omtrent paa Siden af næste Retgarn. c, saa tæt som Stæg og Stropper kunne fæstes. c) endelig tillades det paa Fiskevandene Nørlaa og Østerland fremdeles at bruge clet dobbelte Bund- garnssætteri med Gaffelgarn paa følgende Betingelser: 1) at Løberadene sættes i lige Linie i Lænkens rette Meed og Strækning, 2) at der mellem Garnene paa de hinanden tilstedende Lænker bliver et frit Lænkerum af mindst 20 Fv.. 3) at Hovedraden, der forbinder Garnene, foruden disse har en Længde af 24 Fv., hvori dog Forkortelse kan ske, naar det er nødvendigt for Tilvejebringelsen af den under 2) foreskrevne Aabning mellem Garnene i Lænkerummet, 4) at paa Hovedraden ingen større Kastning maa finde Sted ud af ret Vinkel fra Løberaden end i det Højeste 1 1/2 Kompasstreg,