Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

93 Arbeidets Deling kan ikke gaae lige vidt i alle Erhversgrene. Den finder saaledes en langt mindre An- vendelse i Agerdyrkningen end i Fabrikindustrien ; i denne kunne nemlig alle de enkelte Forretninger, som ere nød- vendige, for at Productet kan blive fuldendt, uafbrudt finde Sted og samtidigt udføres af forskjellige Arbeidere : i hiin derimod maae de for en stor Deel følge efter hin- anden i Tiden, da mange af dem kun kunne udføres paa visse Tider af Aaret. Den samme Mand kan ikke saae eller høste hele Aaret igjennem. Her maa Arbeidet derfor ordnes paa en saadan Maade at Alle uafbrudt kunne have Beskjæftigelse for deres Arbeidskraft. snart ved en. snart ved en anden Forretning. Nogen Deling kan der vistnok finde Sted, navnlig naar Agerbruget er stort, men dog i en langt mindre Grad end i Fabrikindustrien. § 4. Om de skadelige Følger af Arbeidets Deling. Ved Siden al de store Fordele, som Arbeidets Deling frembyder, har det ogsaa nogle Ulemper, som ofte ere bievne fremhævede med stor Styrke. Man indrømmer vel^ at det forøger Arbeidets productive Kraft, men. paastaaer man, denne Fordeel kjøbes paa Arbejdernes Bekostning. Den store Eensfonnighed i Arbeidet. som er en Følge af. at de ual brudt ere beskjæftigede med den samme For- retning, skal virke skadeligt paa deres Sundhedstilstand og physiske Udvikling, hindre deres aandelige Udvikling og gjøre deres oeconorniske Tilstand usikker. Disse Ind- vendinger ere maaskee ikke aldeles ugrundede: men de ere idetmindste meget eensidige. De gaae ikke ud fra en omfat- tende Betragtning af alle Virkningerne af Arbeidets Deling men kun fra en isoleret Opfattelse af deUfuldkoinmenhedeij