Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

94 der følge med den ligesom med alle andre menneskelige Ting. En rigtig øg grundig Bedømmelse forudsætter nød- vendigviis en alsidig Opfattelse baade af Fordele og Mang- ler og en upartisk Afveien af dem imod hinanden. Uden en saadan vil man komme til et falsk Resultat. — Vi skulle nu gjennemgaae enhver af disse Indvendinger for at see, hvor stor Betydning de have. Erfaringen synes ved første Øiekast afgjort at godt- gjøre, at Arbeidets Deling virker skadeligt paa Arbejdernes Sundhedstilstand. Agerdyrkere, Sømænd og Andre, hvis Arbeide ifølge dets Natur kun i en ringe Grad kan være deelt, ere i Besiddelse af w en bedre Sundhedstilstand end Fabrikarbeidere, der ere mere sygelige og frembyde en større Dødelighed, hvilket tilstrækkeligt er godtgjort ved omfattende statistiske Undersøgelser. Man rnaa imidlertid vel vogte sig for at tillægge denne Kjendsgjerning en større Vægt, end den fortjener. Fabrikarbeidernes mindre gode Sundhedstilstand er for en stor Deel betinget af Forhold, som enten aldeles ikke eller kun i en ringe Grad staae i Forbindelse med Arbeidets Deling. Undertiden er den en Følge af, at de maae beskjæftige sig med Suh- stantser, der nødvendigviis udøve en skadelig Indflydelse paa Sundheden, hvilken Aarsag naturligviis ikke kan fjernes ved at gjøre Arbeidet mindre deelt, men kun ved aldeles at ophøre med det; i andre Tilfælde er den en Følge af Opholdet i snevre, mørke, slet ventilerede Fabriklocaler; eller af usunde Boliger og Fødemidler; eller undertiden ogsaa af Overanstrengelse. Disse Aarsager staae ikke i nogen Sammenhæng med Arbeidets Deling, og man har virkelig ogsaa i den nyere Tid med Held bestræbt sig for at forbedre Arbeidernes Kaar ved at afhjælpe disse Mang- ler. uden at indskrænke den. Det lader sig imidlertid ikke