Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

95 negte, at den i og for sig kan udøve en skadelig Indflydelse igjennem den eensforrnige Beskjæftigelse, som ofte kan ind- virke lorstyrrende paa enkelte Organers Functioner, og at det kunde være ønskeligt, om man kunde fjerne denne. Spørgsmaalet er kun om dette lader sig gjøre, uden at man tilveiebringer andre Ulemper, som ere endnu større. Det eneste Middel vilde være at formindske Arbeidets Eens- formighed ved at indskrænke dets Deling. Dette kunde imidlertid ikke skee, uden at man tillige formindskede Arbeidets Udbytte og derved forværrede Arbeidernes oeco- nomiske Kaar; men det maa vistnok i høi Grad be- lrygtes, at Følgerne heraf vilde blive langt skadeligere for deres Sundhedstilstand end dets Eensformighed. Den Frygt, at Arbeidernes aandelige Udvikling skulde hindres ved den uafbrudte eensforrnige Beskjæf- tigelse, kan ved første Øiekast synes at indeholde nogen Sandhed. Hvilken Udvikling skulde en Arbeider, har man sagt, kunne erhverve sig ved uafbrudt at spille samme Rolle som en Skrue, eller ved at tilbringe sit hele Liv med at gjøre Knappenaalshoveder ? Man kan let indrømme, at en saadan Virksomhed i og for sig ikke er meget udviklende; men det maa erindres, at den ikke vilde blive det mere, om den ogsaa blev noget udvidet, om han f. Ex. gjorde hele Knappenaale. Sagen er nemlig den, at det simple industrielle Arbeide i og for sig under ingen Omstændigheder kan blive noget væsentligt Dan- nelsesmiddel. Den aandelige Udvikling udgaaer fra andre Forhold, navnlig fra det Samliv, man fører med Andre, og fra det Indhold, som opfylder dette Liv. Men Arbeidets Deling og den dermed forbundne mere storartede Virksomhed bidrager til at give dette Liv et fyldigere Indhold og bliver